Fødevarenyheder fra borsen.dk

Fakta: Guf for hjernen

21-02-2012 09:58 Her er tre kontante ernæringsråd, når du vil styrke og vedligeholde hjernen:

Fed fisk

Talrige undersøgelser bekræfter værdien af at spise godt med fed fisk. Årsagen er, at en stor del af hjernen består af n-3 fedtsyren DHA.

Indtager du for lidt af denne, er det ikke muligt at opbygge en velfungerende hjerne. Sørg for at spise masser af fed fisk. Et godt mål ligger på den positive side af 50 gram om dagen. Spæd eventuelt op med en skefuld levertran.

Gavnligt grønt

Frugt og grønt giver dig masser af mikroskopiske plantestoffer, såkaldte antioxidanter, der ad flere veje beskytter hjernen mod ødelæggelse. En af de mest centrale mekanismer består i at hindre skadelig iltning af de signaltransporterende neuroner. Spis godt med frugt og grønt, og agt på farverigdom hen over dagen. Så er forsvaret på plads.

Styr på sukkeret

Selv en velkonstrueret og godt beskyttet hjerne går bogstaveligt sukkerkold, hvis du snyder den for næring. Et vigtigt redskab til god funktion er derfor blodsukkervenlige kostvaner.

Det indebærer, at du spiser små portioner hen over dagen og sørger for, at hvert måltid er fornuftigt balanceret med indhold af både protein, fedt og kulhydrater.

Det kan for eksempel være en håndfuld mandler og rosiner eller en skive rugbrød med fiskepålæg.
borsen statistik bnt
*****||*****Fakta: Guf for hjernen*****||*****Her er tre kontante ernæringsråd, når du vil styrke og vedligeholde hjernen:*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement