21-02-2012 10:40 Mageligt er det langtfra – at træne landevejscykling på den kanariske ø Fuerteventura. Godt nok er varmen en behagelig gevinst, men blæsten flår i cyklen, så man må nulstille alle forventninger til en høj gennemsnitshastighed og droppe de romantiske forestillinger om at svæve over asfalten som en turist på saddel.

Det er benhård træning - også mentalt.

“Man cykler med en superlav gennemsnitshastighed, fordi man dels kæmper med højdemeterne og dels med vinden,” siger Rasmus Henning, der er professionel triatlet og i øjeblikket træner og deltager i konkurrencer på den halve og hele jerndistance.

Siden november 2010 har Rasmus Henning boet på øens sportsreservat, Playitas, for at optimere sin træning, så han kan leve af sine triatlonpræstationer. Størstedelen af træningstiden foregår på de asfalterede veje, der forgrener sig over og rundt om de mange døde vulkaner på øen.

Cykler med gæsterne

Typisk en gang om ugen tager Rasmus Henning en cykeltur med nogle af Playitas’ gæster. Dem, der trods alt kan træde nogle watt i en fart, og som har en smule erfaring med at cykle og derfor ved, hvordan man angriber en stigning fra foden og, hvordan man kommer sikkert ned igen. Alligevel er det vinden, som Rasmus Henning advarer særligt imod.

Vinden er konstant, men styrken varierer, og selv om man føler sig både robust og erfaren på en racercykel, kan man blive overrasket over naturens arrogante magt.

Mentalt spørgsmål

“At overkomme modvind er et mentalt spørgsmål. Jeg har det med modvind, som med regnvejr og brosten, og alle de andre irriterende ting, man synes, modarbejder en. I stedet for at gøre det til ens fjender, skal man gøre sig venner med dem,” siger Rasmus Henning.

På den måde kan man sikre sig at være forberedt til enhver overraskelse og stå imod f.eks. vandret regn.

“Det giver mig mulighed for at beherske forholdene bedre end mine konkurrenter. Det gør mig stærkere. Jeg føler mig langt bedre rustet. Modvind er ikke fysisk så svært, man skal bare geare ned og så derudad. Det er en større teknisk udfordring med sidevind og vind med skiftende retninger,” siger Rasmus Henning.

Netop sidevinden er uundgåelig på Fuerteventura.

Og som rutineret rytter kan man på visse af øens åbne strækninger sagtens cykle med en hastighed på 45-50 km/t. i sidevind og blive presset til at holde den høje fart i frygt for, hvad vinden kan gøre, hvis man sagtner farten.

“Man skal prøve at ligge stabilt, ikke slingre for meget og ikke lade sig overraske. Man skal kunne læse terrænet, hvor man er, og det, der kommer. Man skal heller ikke lige tage noget at drikke, når vinden rigtig har fat,” siger Rasmus Henning for at understrege nødvendigheden af at have begge hænder på styret i voldsom sidevind.

Tid til at nyde

Heldigvis er der dage på Fuerteventura, hvor vinden holder lidt igen, så man kan nyde det rå landskab. Her, hvor palmerne er falmet af solen og trækker næring af den tørstige jord.

Som et symbol på de mere eller mindre udpinte supermotionister, der flokkes om de døde vulkaners ø.