03-02-2012 10:17 Det moderne samfund er markedsorienteret og styret i en sådan grad, at ingen sætter spørgsmålstegn ved, om efterspørgslen nu også er sund. Og sund for befolkningen.

Speciallæge Claus Hyldahl, medicinsk direktør for rådgivningsvirksomheden Lægernes Testcenter, er træt af, at politikere svanser rundt i tv-programmer som “Vild med dans” og fortæller befolkningen, at den skal powershoppe sig til en bedre økonomi og dermed et bedre liv.

Masser af stress

“Vi har masser af stress, depression, overvægt og livsstilssygdomme i velfærdssamfundet. Hvorfor er det sådan? Er vi blevet dummere de sidste 70 år? Næppe. Har vi færre muligheder? Næppe. Men noget er der sket,” siger Claus Hyldahl.

Gennem 15 har han arbejdet med forebyggelse via såkaldte klientforløb på Lægernes Testcenter og bl.a. foredrag.

Forandret samfund

Hans svar lyder, at samfundet er forandret. Før knoklede vi fysisk for lønnen, i dag sidder de fleste foran en skærm og lader markedskræfterne styre verden.

“Så længe det sker, uden at der er knyttet etik, moral og bærdygtighed til mekanismen, handler vi på den korte bane. Alle de tilbud, vi får, er nogle, der stressser os, giver os for mange kalorier og underholdning. Vi er hele tiden i gang, og vores politikere råder os til at købe flere fladskærme – så skal det nok gå alt sammen,” siger Claus Hyldahl.

Han konstaterer, at menneskehjernen oftest er grådig og impulsiv og sjældent i stand til at håndtere frihed under ansvar.

“Vi har alle mulighederne og en enorm viden om sundhed, men vi bliver stadig tykkere, mere inaktive og mere syge. Hvorfor? Fordi den evige konflikt i hjernen handler om den langsigtede strategi og tilfredshed på den korte bane. Vi holdes i live af det moderne marked, der trigger os til at tage den umiddelbare belønning. Vi har skabt et samfund, der er baseret på nydelse og lyst – her og nu,” siger Claus Hyldahl.

For speciallægen er sundhed det fundament, alt andet hviler på, og kun den, der kan finde ud af at lægge låg på drifterne og fylde tomrummet med andre ting end f.eks. slik, tobak, alkohol og stoffer, vil kunne styre sit liv, mener han.

Utilpasset hjerne

Ifølge Claus Hyldahl er hjernen fuldstændig utilpasset i forhold til den moderne kultur. Når hjernen bliver belønnet, går den straks i gang med den basale overlevelsesteknik, der styres af driften, som søger mere belønning. Den mekanisme har en så stærk sandhedsværdi, at den totalt overskygger fornuften.

“Problemet med et liv, der leves ud fra lyst, er, at det er legitimt at sige: Jeg har lyst til at ryge og spise kager, det er livskvalitet for mig. Så kan man ikke diskutere den sag mere. Men man glemmer, at man skal op på fjerde sal, at man vejer 15 kilo for meget, og at man får alle mulige andre komplikationer,” siger han.

Blandt sine klienter ser Claus Hyldahl ofte det mønster udbredt så meget, at de lever efter dysfunktionelle strategier som at dulme ensomhed med to plader Marabou. En adfærd der typisk fører til større krop, mere selvlede, mindre selvtillid og større isolation – og mere chokolade.

Claus Hyldahl ser ingen vej uden om strukturel forebyggelse, hvor politikerne viser mod og vilje til at regulere befolkningen til at leve mere hensigtsmæssigt i forhold til livskvalitet og statskassen.

“Vi lever i en stor butik af konstante fristelser, vores fornuft vil ikke pludselig kunne overtage styringen. Vi har masser af regulering i trafikken, det skal vi også have inden for sundhed,” siger han.

Claus Hyldahl ønsker “en struktur, der guider os, uden at vi skal tænke os om.”

Gymnasiepiger med 70 åriges kondital

“Politikerne skal prioritere flere og bedre cykelstier, så vores børn kan cykle i skole, det er jo ragnarok i trafikken. Det er dokumenteret, at skolebørn transporteres fem gange så meget i bil som for 10 år siden, og man har set gymnasiepiger med kondital svarende til en kvinde på 70 år,” siger han.

Inden det sker, må den enkelte bryde de dårlige vaner, for så vil man opleve, at græsset er grønnere på den anden side.

Rådet fra Claus Hyldahl lyder, at man skal springe de perfekte planer over, de er netop så perfekte, at ingen kan gennemføre dem. Det er med de små skridt, man oplever forbedringer, der kan give en distance til de dysfunktionelle strategier.

“Det handler om at få nye erfaringer. Hvordan virker det på min krop, når jeg gør det anderledes? Så længe hjernen styres af drifterne, er det utopi at tro, at vi kan være sunde med det frie valg,” siger han.