Fødevarenyheder fra borsen.dk

Erhvervsledere i løbeduel
Thomas Vandfoss og Kenneth Demskov bruger duellen til at sætte rekorder.
Foto : Privatfoto/Peter Trolle

Erhvervsledere i løbeduel

23-01-2012 08:47 Med blikket skarpt rettet mod en søndag formiddag i april i den tyske storby Hamborg har to erhvervsledere nu udfordret hinanden til en duel.

Direktørerne Kenneth Demskov og Thomas Vandfoss er begge erfarne maratonløbere – men nu skal motivationen have et skud vitaminer. De har aldrig mødt hinanden, men har skabt en kontakt via de sociale medier, der har ført til udfordringen: Hvem løber hurtigst den 29. april til Hamborg Maraton? Og vinderen skal gennemføre på en tid under 2 timer og 57 minutter.

“På de sidste 1000 meter af Hamborg Maraton skal det afgøres, hvem af os, der har de bedste og hurtigste ben og krydser målstregen som den første – forhåbentlig efter en lang og udmattende slutspurt,” siger Thomas Vandfoss, der er indehaver og ejendomsmægler i Boligringen, Randers.

“Det ville være endnu en ny måde for mig at opleve et løb på. Det giver en hel masse energi og motivation, hvilket er en rigtig god ballast, når der skal trænes vinteren igennem,” lyder det fra Kenneth Demskov, direktør og partner i Secure Network, København.

Blogger løs


Forberedelserne er derfor i fuld gang, for begge skal løbe så hurtigt som aldrig før, for at vinde dysten. En ekstra motivationsfaktor er, at duellen foregår i fuld åbenhed, idet de begge skriver om benarbejdet i løbeblogs på borsen.dk/maraton.

Hver uge er de klar med en opdateret træningsstatus, og der tages forskellige temaer op undervejs som brugen af intervaltræning og styrketræning.

De har begge netop opdateret deres løbeblogs:

Læs Demskovs her

Læs Vandfoss' her

Hamborg Maraton er med 18.000 deltagere et af Europas største løb på den klassiske distance. Omkring 700.000 forventes at heppe undervejs.
borsen statistik bnt
*****||*****Erhvervsledere i løbeduel*****||*****Med blikket skarpt rettet mod en søndag formiddag i april i den tyske storby Hamborg har to erhvervsledere nu udfordret hinanden til en duel.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement