Fødevarenyheder fra borsen.dk

Adventure race vil være ny DHL-stafet

Relateret indhold

Borsen.dk


12-01-2012 12:44 Pensionsselskabet Skandia satser stort på adventure race og vil udbrede multidisciplin- og samarbejdssporten til landets virksomheder, så de år efter år stiller med hold, hvor kollegerne kæmper sammen om en god motionsoplevelse.

“Vi er et pensionsselskab, der arbejder med firmapensioner, sundhedsforsikringer og sundhedsløsninger til medarbejdere i danske virksomheder. I det daglige prøver vi at styrke medarbejdernes fokus på sundhed, og vi synes, at adventure race er en god måde at komme i form på. Det er anderledes, og det er sjovt,” siger Peter Holm, vice direktør for kommunikation og marketing, Skandia.

Pendant til DHL-stafet

Skandias klare forventning er, at adventure race vokser sig så stort, at det bliver en pendant til det allerede populære DHL-stafet. Virksomheden har siden 2005 brugt sponsorkroner på et elite-adventure race hold “Skandia Adventure Team”, som i modydelser hvert år har arrangeret et mindre adventure race for virksomhedens samarbejdspartner.

I 2011 valgte Skandia at gå linen ud og arrangerede to åbne løb i København. Det første med 60 og det andet med 100 deltagende hold og adskillige på venteliste.

“Vi er sikre på, at denne sportsgren vil vokse sig meget stor, fordi alle kan være med, og den kan dyrkes på alle niveauer,” siger Peter Holm.

Skandia Adventure Race er delt op i to etaper på hver 90 minutter. Holdene på to-tre personer skal bl.a. cykle, løbe eller gå og svømme med en luftmadras, alt sammen for at hente så mange poster som muligt inden for tidsrammen. Idémanden og konceptudvikleren bag løbet er Thure Kjær, som selv er en af landets mest erfarne inden for sporten.

Skal være overkommeligt

“Jeg vil gerne give folk de samme oplevelser, som dem jeg får, når jeg deltager i løb. De skal have følelsen af et rigtigt adventure race,” siger Thure Kjær, der holder sig fra at presse folk ud i ekstremer.

“Hvis vi skal have en masse deltagere, så skal det være overkommeligt. De skal vide, hvor lang tid det tager, og hvad man skal, og så skal det være sjovt og underholdende,” siger Thure Kjær, der sidste år bl.a. sendte deltagerne ud på luftmadrasræs og op i toppen af Bella Sky Hotel.

Med Skandia Adventure Race kan nybegyndere tiltrækkes og gøres sultne efter mere, og fra i år har Skandia også et tilbud til dem, der vil have længere og mere udfordrende løb. Virksomheden har netop købt sig til hovedsponsoratet af Island Explorer på Bornholm, der har et 16- og et 30-timers løb.

“Vi forventer, at vi får god eksponering af Skandias varemærke til begge løb, og at vi er med til at udbrede sporten, så flere mennesker begynder at dyrke motion,” siger Peter Holm.
borsen statistik bnt
*****||*****Adventure race vil være ny DHL-stafet*****||*****Pensionsselskabet Skandia satser stort på adventure race og vil udbrede multidisciplin- og samarbejdssporten til landets virksomheder, så de år efter år stiller med hold, hvor kollegerne kæmper sammen om en god motionsoplevelse.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement