Fødevarenyheder fra borsen.dk

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
Ny mirakel-opdagelse: Tab dig uden træning
Foto : Colourbox

Ny mirakel-opdagelse: Tab dig uden træning

Af Ritzau
12-01-2012 10:25 Spis en pille og tab dig helt uden at træne. Det lyder måske for godt til at være sandt, men på grund af et nyopdaget hormon, som naturligt udskilles i blodet efter en periode med træning, vil det måske være en del af fremtidens virkelighed.

Det skriver videnskab.dk, efter en international forskergruppe med dansk deltagelse har opdaget, at kroppens muskler udskiller hormonet Irisin som følge af træning.

Hormonet har vist sig at være medansvarlig for, at kroppens energiomsætning stiger naturligt efter ugers træning.

Indtil videre er forsøgene kun gennemført på mus, men forskerne er i gang med at eftervise hormonet hos mennesker.

Hvide fedtceller til brunt væv

Hvis virkningen hos mennesker viser sig at være den samme, vil arbejdet med at udvikle lægemiddel, som har samme effekt som Irisin, kunne gå i gang.

"Vi formoder, at det samme gælder for mennesker. Hvis det er tilfældet, kan man gå i gang med at udvikle en behandling, som påvirker kroppens energiomsætning på samme måde, som det naturligt sker efter en periode med træning," siger overlæge og klinisk lektor Kurt Højlund fra Syddansk Universitet, som har ledet det danske bidrag til studiet.

Hormonet Irisin aktiverer et program i de hvide fedtceller, som omdanner dem til noget, der ligner brunt fedtvæv.

I modsætning til hvidt fedtvæv, som oplagrer energireserver i kroppen i form af fedt, er det brune fedt specialiseret i at omdanne fedt til varme - altså i at forbrænde.

"Med sådan en behandling vil man potentielt kunne tabe sig uden at træne," siger Kurt Højlund.

Resultaterne er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Nature.

Ifølge Kurt Højlund vil studier på mennesker kunne begynde om to år, og et nyt lægemiddel vil kunne være på markedet "i nær fremtid". I forskerverdenen betyder det omkring 10 år.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Ny mirakel-opdagelse: Tab dig uden træning*****||*****Spis en pille og tab dig helt uden at træne. Det lyder måske for godt til at være sandt, men på grund af et nyopdaget hormon, som naturligt udskilles i blodet efter en periode med træning, vil det måske være en del af fremtidens virkelighed.*****||*****

Verdens ældste slankekur
ulerox | 12.01.2012 kl 12:17
er nu engang opfundet for mange år siden - spis mindre.
er nu engang opfundet for mange år siden - spis mindre. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement