Fødevarenyheder fra borsen.dk

Bryd vinteren med træningsrejser
Træningslejre er populære blandt triatleter.
Foto : Colourbox

Bryd vinteren med træningsrejser

23-11-2011 14:47 En hel uge alene dedikeret til træning – eller to. I takt med at triatlon vokser blandt motionister i Danmark, opdager flere og flere, hvilken luksus det er at kunne tage væk fra hverdagen og gå i træningshi på de spanske øer tæt ved den sydmarokkanske kyst lidt nord for Vestsahara.

Her ligger de to absolut mest populære camps, Club La Santa og Playitas på henholdsvis Lanzarote og Fuerteventura.

Ifølge Morten Fenger, der er generalsekretær og sportschef i Dansk Triathlon Forbund, bruger mange såkaldte supermotionister træningsrejser meget aktivt og tager af sted en til to gange om året i op til to uger ad gangen.

“Det har meget med det psykiske at gøre. Mange har brug for et afbræk, hvor de stimuleres og motiveres til at træne videre. Vintertræning i Danmark kan være enormt tung,” siger Morten Fenger.

Han kan igen i år kan konstatere en tilvækst i antallet af medlemmer fra cirka 3300 i december sidste år til nu 3510 triatleter – dertil kommer de uorganiserede.

Triatlon er blevet ekstremt populært, fordi jerndistance-løbet Challenge Copenhagen har ramt en nerve og sult i den brede befolkning, der hungrer efter ekstreme fysiske udfordringer.

Går amok i træning

Når så mange nybegyndere kaster sig over den længste og absolut mest pinefulde distance på 3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og 42,2 kilometer løb, er der også risiko for at gå amok i træning og få skader, specielt på en træningslejr med masser af tid og alle faciliteterne inden for rækkevidde.

“Man skal forberede sig godt hjemmefra og have styr på, hvilken træningsmængde man kan tåle. Det nytter ikke at blive revet med af stemningen og træne så meget, at man kommer hjem og er nødt til at holde tre ugers træningspause,” siger Morten Fenger.

Han oplever op mod en tidobling af træningsmængden, når motionisterne holder ferie på spanske sportsdestinationer som Club La Santa og Playitas.

Billedet af overtræning genkender den tidligere professionelle triatlet og nu performance coach i motionsvirksomheden Running 26, Torbjørn Sindballe.

“Man er nødt til at passe på, hvis man ikke er vant til at træne så meget hjemmefra. Formmæssigt er det ikke særligt effektivt, og man risikerer at blive skadet og syg,” siger han.

Ifølge Torbjørn Sindballe har mange som minimum brug for en uges restitution med kun let træning efter en træningslejr med fuld knald på.

Høj risiko for skader


“Man må ikke bare tredoble eller mangedoble sin træningsmængde, hvis man er i dårlig form, og slet ikke inden for løb, hvor risikoen for skader er størst. Er man vant til at løbe tre timer om ugen, går det slet ikke med otte-ni timer sydpå. Langt de fleste bliver skadet og sætter det, de ellers kunne have opnået, over styr,” siger han.

Kommer man derimod af sted veltrænet og i god form, kan man ifølge Torbjørn Sindballe sagtens fordoble mængden af svømme- og cykel- træning.
borsen statistik bnt
*****||*****Bryd vinteren med træningsrejser*****||*****En hel uge alene dedikeret til træning – eller to. I takt med at triatlon vokser blandt motionister i Danmark, opdager flere og flere, hvilken luksus det er at kunne tage væk fra hverdagen og gå i træningshi på de spanske øer tæt ved den sydmarokkanske kyst lidt nord for Vestsahara.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement