Fødevarenyheder fra borsen.dk

Ekspert advarer mod Amagerbanken
Foto : Scanpix

Ekspert advarer mod Amagerbanken

20-08-2010 08:15 Amagerbankens ledelse nægter at offentliggøre den særaftale, den har indgået med Finansiel Stabilitet. Derfor råder økonomisk rådgiver, at aktionærerne ikke deltager i aktieemissionen.

Det skriver Berlingske Tidende.

Aftalen, som Amagerbanken har indgået med Finansiel Stabilitet, giver banken en statsgaranti på udlån for 13,5 mia. kr., og indebærer samtidig, at staten placerer to repræsentanter i bestyrelsen – Steen Hove og Steen Hemmingsen, der får vide beføjelser og reelt får vetoret vedrørende alle væsentlige beslutninger i banken.

Men ud over dette, er oplysningerne sparsommelige, da Amagerbanken nægter at offentliggøre hele aftalen. Den nøjes i stedet med at fortælle i begrænsede detaljer aftalens indhold i prospektet, som banken og dens advokater har udarbejdet.

Det har lektor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Johannes Raaballe, rettet stor kritik af:

”Prospektet er ikke komplet. Og ingen kan efter min opfattelse tilråde eventuel tegning af aktier i Amagerbanken uden at have set låneaftalen med Finansiel Stabilitet,” siger han.

Frygter det er for sent

Kim Valentin, der arbejder som privatøkonomisk rådgiver hos Finanshuset i Fredensborg, synes at banken er uden troværdighed, og fraråder derfor at investere i banken:

”Troværdigheden i den ledelse er efterhånden så lille, at den er svær at få øje på. Hvad er det, aktionærerne ikke må få at vide? Hvis ledelsen frygter, at den aftale kommer frem i lyset, må det være fordi, den indeholder vigtige oplysninger, men så længe de ikke er fremme, vil jeg kraftigt fraråde enhver at investere i den bank,” siger Kim Valentin til Berlingske Tidende.

Han forstår godt, at aktionærerne føler sig fristet, til at sparke flere penge i banken, for uden en aktieemission, vil deres investeringer være værdiløse:

"Risikoen for, at de ender med at kaste gode penge efter dårlige, er for stor. Jeg frygter, det allerede er for sent – at ledelsen allerede har kørt banken i sænk.
borsen statistik bnt
*****||*****Ekspert advarer mod Amagerbanken*****||*****Amagerbankens ledelse nægter at offentliggøre den særaftale, den har indgået med Finansiel Stabilitet. Derfor råder økonomisk rådgiver, at aktionærerne ikke deltager i aktieemissionen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement