Fødevarenyheder fra borsen.dk

Stor søgning på Ironman i København
Foto : Scanpix

Stor søgning på Ironman i København

17-06-2010 12:51 Challenge Copenhagen er et triatlon i den hårdkogte ironmandistance, men det er langt fra forbeholdt eliten.

Når København og omegn 15. august lægger landskab til det krævende udholdenhedsløb vil over halvdelen af deltagerne være debutaner.

Arrangørerne er overraskede over de mange nybegyndere, der primært er fra Danmark. Ligeledes er der mange danske kvinder, der har valgt at tage imod udfordringen – at svømme 3,8 km. i åbent hav, derefter cykle 180 km og så runde dagen af med et maraton på 42,2 km.

"Vi har 13-14 pct. kvinder blandt tilmeldingerne. Det lyder ikke af meget, men i forhold til lignende internationale ironmanstævner er det meget. Her plejer man at se 8-9 pct. kvinder," siger Thomas Veje Olsen, direktør for Challenge Copenhagen.

1650 tilmeldt

I øjeblikket har 1650 meldt sig til Challenge Copenhagen, hvoraf ca. 60 pct. er danskere, men også England og Tyskland stiller med store grupper. I alt har Challenge Copenhagen fået tilmeldinger fra 37 nationer, og det gør arrangementet til et meget internationalt løb.

Thomas Veje Olsen forventer, at få første mand i mål på mellem 8 timer og 8 timer og 10 minutter. Det er vejret på dagen, der afgør minutterne.

"Der er tale om en hurtig rute, fordi den er så flad, men vi forventer ikke verdensrekord," siger Thomas Veje Olsen og peger på favoritfeltet blandt de danske mænd: Martin Jensen og Jimmy Johnsen.

Fra udlandet forventer han meget af australske Chris McDonald og landsmanden Tim Berkel samt canadiske Luke Dragstra.

Favoritfelt

Blandt kvinderne er favoritfeltet mindre, og det forventes i mål i løbet af ni timer.

"En enkelt kan måske gøre det lidt hurtigere. Spanske Virginia Berasategui Luna er vores absolutte stjerne. Hun blev nummer tre til ironman-VM på Hawaii sidste år. Hun er rigtig stærk," siger Thomas Veje Olsen og spår også Belinda Granger fra Australien og danske Lisbeth Kristensen et godt løb.

"Lisbeth Kristensen er erfaren, og hun kan gøre det godt. Hvis hun har en god dag, kan hun blande sig i top tre," siger Thomas Veje Olsen.

Man kan stadig nå at stille op. Challenge Copenhagen lukker ned for tilmeldinger ved 1800.


Dagbladet Børsen vil fra 17. juni og frem til 15. august følge triatleterne Per Thomsen, Erik Steffensen og Birgitte Romme Lisdorfs vej mod ironmanløbet Challenge Copenhagen. Følg med i avisen og her på borsen.dk
borsen statistik bnt
*****||*****Stor søgning på Ironman i København*****||*****Challenge Copenhagen er et triatlon i den hårdkogte ironmandistance, men det er langt fra forbeholdt eliten.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement