Fødevarenyheder fra borsen.dk

Lær at arbejde med smerten
Foto : Colourbox

Lær at arbejde med smerten

04-03-2010 20:44 Selvom man kan måle præcis de samme fysiologiske reaktioner af en påført smerte, ved forskere, at oplevelsen af smerten eller smertetolerancen varierer meget fra person til person.

Ifølge smerteforsker og professor Lars Arendt-Nielsen fra Center for Sansemotorisk Interaktion på Aalborg Universitet, kan man gennem både fysisk aktivitet og mental træning øge sin smertetærskel.

"Alene gennem fysisk træning opbygger man en form for modstandskraft mod smerte, fordi muskler, ligamenter (ledbånd, red.) og brusk bliver opbygget," siger Lars Arendt-Nielsen til Børsen Fødevare-Sundhed.

Når man så er i gang med sin træning og de første forsinkede muskelsmerter har lagt sig, begynder arbejdet med udholdenhedssmerterne.

Mental og fysisk træning

"Rent fysiologisk er der ikke den store forskel på, hvor meget vi kan belaste muskler, led og knogler med. Det, der virkelig betyder noget for at gennemføre et maraton eller stå på ski hen over Grønland, er hjernens evne til at styre smertetilstanden," siger Lars Arendt-Nielsen og forklarer, at hjernen har nogle "baner", som mennesket er i stand til at aktivere.

Disse baner er med til at sende nervesignaler ned gennem rygsøjlen, så smerten undertrykkes, og det er netop de samme baner, der aktiveres under f.eks. hypnose, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

"Folk, der udsætter sig selv for ekstremer, kommer kun hjem, fordi de har en mental kapacitet til at styre smerterne."

Runners high

Og dog. Lidt hjælp får de med på vejen. Ved hårdt fysisk arbejde frigives endorfiner, der er et morfinlignende hormonstof. Når endorfinerne frigives, kan idrætsudøveren opleve en slags "smertefrigivelse" eller den såkaldte "runners high".

Lars Arendt-Nielsen tvivler på, at man kan ændre niveauet for, hvornår endorfinerne udløses, men med både mental og fysisk træning kan man som sagt skubbe til oplevelsen af smertens niveau.

Taekwondo

Det har han bl.a. påvist gennem forsøg med taekwondo-kæmpere, som har lært at acceptere smerten og som dermed tilpasser sig smerten – "coping".

"Vores forsøg viste, at taekwondo-kæmpere, der er vant til at få en masse spark over deres skinneben, skulle have påført dobbelt så megen smerte som andre, før de oplevede en smerte."

Lars Arendt-Nielsen fortæller, at smertetærsklen også er afhængig af kultur, køn og sociale forhold. Nordeuropæere har tilbøjelighed til at kunne klare mere end f.eks. folk fra Mellemøsten.

Groft sagt har mænd typisk også en højere smertetolerance, ligesom fiskeren ved Vesterhavet kan klare flere smerter end funktionæren bag skrivebordet.
borsen statistik bnt
*****||*****Lær at arbejde med smerten*****||*****Selvom man kan måle præcis de samme fysiologiske reaktioner af en påført smerte, ved forskere, at oplevelsen af smerten eller smertetolerancen varierer meget fra person til person.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement