Verdensetter er klar til Wozniacki efter kort pause
Foto: Dan Hamilton/Scanpix
Sport Af
Det bliver som ventet verdensranglistens nummer et, Karolína Plísková, der bliver Caroline Wozniackis modstander i kvartfinalen i WTA-turneringen i Cincinnati.

Plísková måtte bruge tre sæt for at besejre verdens nummer 82, Camila Giorgi, med 6-3, 4-6 og 6-0 i en kamp, der skulle have været afviklet torsdag, men blev udsat på grund af regn.

Det betyder, at Plísková kun får en kort pause inden Wozniacki-kampen, der efter planen skal gå i gang til 22:30 fredag aften.

De to spillere har formentlig hinanden i frisk erindring, for det er blot en uge, siden de senest stod over for hinanden i turneringen i Toronto.

Ved den lejlighed udviklede det sig til noget af en maratondyst, der inklusiv afbrydelser varede tre timer, inden Wozniacki havde vundet 7-5, 6-7 og 6-4.

Vinderen af fredagens reprise skal op imod fjerdeseedede Garbiñe Muguruza i semifinalen.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy