Direktør trækker sig efter spillers sexskandale
Den nu afgåede adm. direktør i Sunderland, Margaret Byrne, tillod Adam Johnson (foto) at spille videre for klubbens førstehold, mens han var under mistanke for sexchikane mod en mindreårig.
Foto: Scanpix
Sport Af
Premier League-klubben Sunderlands adm. direktør, Margaret Byrne, har tirsdag trukket sig fra sit job.

Det skyldes, at hun stod i spidsen for ledelsen, der tillod den tidligere Sunderland-spiller Adam Johnson at spille videre for klubbens førstehold, mens han var under mistanke for at have "groomet" en dengang 15-årig pige - altså udnyttet pigen følelsesmæssigt med henblik på at få sex.

Det oplyser Sunderland på klubbens hjemmeside.

Forventer fængsling af spiller

I en erklæring medgiver Byrne, at det var en "seriøs fejl", at lade Adam Johnson fortsætte på klubbens førstehold, mens sagen blev undersøgt.

Midtbanespilleren, som har spillet 12 landskampe for England, blev arresteret den 2. marts sidste år. I første omgang blev han suspenderet, men vendte siden tilbage på fodboldbanen, mens undersøgelserne pågik.

11. februar i år blev Johnson fyret i Sunderland. Han forventes at blive fængslet, når dommen formentlig falder senere i marts.

/ritzau/

Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Mest læste