Ole P. Kristensen

Sport Af
Muligheden for en overraskende dansk medalje i kvindernes omnium svandt søndag formiddag kraftigt ind ved VM i banecykling i London.

Teenageren Amalie Dideriksen, der lå nummer tre inden søndagens tidskørsel, sluttede sidst - som nummer 20 - i tidskørslen.

Dermed får hun kun to point til det samlede regnskab, og efter fire ud af omniums seks discipliner er hun nummer seks i den samlede stilling.

Her fra har hun 26 point op til de to ryttere, der ligger på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Danskeren var den fjerdesidste, der fik muligheden for at gennemføre tidskørslen, så hun vidste, hvilke tider hun skulle slå for at skrabe flere point sammen til regnskabet.

Dideriksen kørte de 500 meter i tiden 37,705 sekunder, hvilket var over et halvt sekund langsommere end den næstlangsommeste. Vindertiden var over to og et halvt sekund hurtigere end Dideriksens tid.

Selv om det bliver svært at få en medalje har Dideriksen stadigvæk vigtige point og køre om i forhold til OL-regnskabet.

Senere søndag køres de sidste to discipliner i omnium, den flyvende omgang og pointløbet.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π