Ole P. Kristensen

Håndboldherrerne mister hovedsponsor efter fem år
Foto: Scanpix
Sport Af
Dansk Håndbold Forbund (DHF) og hovedsponsoren Totalkredit afslutter med udgangen af maj samarbejdet om det danske herrelandshold efter fem år.

Det sker, når den nuværende aftale udløber, meddeler DHF i en pressemeddelelse.

 "Det har været fem fantastiske år med håndboldherrerne. Vi startede som sponsor og udviklede det til et samarbejde. Efter fem år er det nu naturligt at overveje nye måder at skabe synlighed på," siger Troels Bülow-Olsen, direktør for Totalkredit, i pressemeddelelsen.

Han roser spillerne på det danske landshold for at være meget engagerede i at give hovedsponsoren noget for pengene.

"Spillernes engagement med os som sponsor og organisator af events for fans har virkelig været velfungerende. De har altid været imødekommende og har stillet op både i forhold til partnerne i Totalkredit-partnerskabet og i forhold til at møde fans. Jeg har kun rosende ord til dem," siger Troels Bülow-Olsen.

Hos DHF skal man nu finde en ny sponsor.

"Vi er selvfølgelig kede af, at Totalkredit ikke fortsætter i den rolle. Men omvendt har vi også opbygget en fremragende skabelon for, hvordan en ny hovedsponsor kan få det optimale ud af et partnerskab med herrelandsholdet," siger Henrik M. Jacobsen, direktør i DHF.

/ritzau/

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π