Guardiola kvitter Bayern for at komme til England
Den spanske succestræner Pep Guardiola.
Foto: Scanpix
Sport Af
For nylig meddelte Bayern München, at klubbens cheftræner, Pep Guardiola, havde meddelt, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt, som udløber til sommer.

I stedet ansatte den sydtyske klub den tidligere Real Madrid-træner Carlo Ancelotti som afløser, men baggrunden for Guardiolas valg forblev uvist.

Nu fortæller den spanske træner så, hvorfor han ikke vil blive hos det tyske mesterhold.

"Jeg vil træne i England i Premier League. Det er den eneste årsag til, jeg ikke forlænger min kontrakt," siger Pep Guardiola på et pressemøde tirsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

Intet på plads

Han hævder dog, at han ikke har en aftale med en anden klub endnu.

"Jeg har forskellige tilbud, men jeg har ikke besluttet mig endnu. Men jeg har brug for en ny udfordring på dette tidspunkt i min karriere," forklarer den tidligere Barcelona-træner.

Når han stopper i Bayern München til sommer, vil han have stået i spidsen for holdet i tre år.

På rygteplan meldes Manchester City meget interesseret i at sikre sig Pep Guardiolas underskrift, men også Chelsea meldes som en seriøs bejler efter fyringen af José Mourinho.



Læs også



Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Anbefalet



Mest læste