Fuld skrue til maratonfinale
Bjarke Kobberø (th) og undertegnede tilfredse med dagens præstation.
Sport Af
Træningsblog 9 - 3.08.20. Missionen blev fuldført! Så kort kan det egentlig siges. Som journalist er man vandt til at skære ind til essensen i toppen af en given artikel, så man er sikker på, at læserne får det vigtigste med.

Men hæng lige på lidt længere. Jeg havde en forrygende søndag formiddag i Berlin, hvor mit eget projekt skulle afsluttes – helst med en personlig maratonrekord.

Perfekte forhold

Rammerne kunne ikke være bedre. Berlin afholder en af de mest populære maratonløb på kloden, og når man samtidig kan snøre løbeskoene til ideele løbebetingelser: ingen vind og regn, en starttemperatur på omkring 10 grader stigende til måske 18 grader, flad rute og masser tilskuere hele vejen rundt, er det svært at ønske sig mere.

Læg dertil en gruppe løbevenner og ikke mindst min 'guru' gennnem processen, træner Bjarke Kobberø, der også selv var i asfalthumør, så skulle det da være ærgerligt, hvis ens egne ben svigtede, når det galt!

Jeg var i en startgruppe med hurtigere løbere end jeg selv. Og det var lidt af en udfordring, for jeg skulle finde mit eget målsætningstempo blandt løbere, der overhalede i en uendelighed. Det førte til et udlæg til den hårde side, men hvad pokker – benene føltes gode. Dog hang Kobberøs stemme i baghovedet med den løftede pegefinger: "løb ikke hurtigere end 4.29".

Risikoen for at tabe mere i løbets slutning, end man vinder i starten, er ganske enkelt for stor. Og i forvejen havde jeg på testpapiret ikke meget overskud at give af. Beherskelsens kunst blev efter 15 kilometer delvist demonstreret, men jeg nåede halvmaraton-mærket to minutter før idealtiden. Der blev spist geler, drukket godt med vand og spist salttabletter undervejs for at undgå kramper, dehydrering og at løbe tør for kulhydrater.

Senere træthed

Den sidste halvdel blev mere svingende, men reelt var det heldigvis først ved 35 kilometer, at idealtiden 4.29 minut pr. kilometer blev sat i skammekrogen. Det kostede dog mindre end et minut på sluttiden.

Træthed og smerter i benene kom senere end ved mine tidligere maraton, og det tilskriver jeg den ændrede træning, hvor jeg har fået flere kilometer ind i programmet. Det gav i hvert fald en større udholdenhed.

Og jeg fik hjernen som en bedre medspiller – jeg brugte mine forberedte fokuspunkter, når det blev lidt surt, hvilket trak tankerne i den rette retning, til gavn for benenes evne til at holde målsætningstempoet.

Da jeg drejede ind på den historiske opløbsstrækning og passerede under Brandenburger Tor, var der derfor ingen grund til at holde begejstringen tilbage. Yes – jeg gjorde det!

Der blev skåret to minutter af min tidligere rekord, takket være justering af løbetræningen.

For det skal der lyde en tak til især Bjarke Kobberø, Running26, stærkt supporteret af Claus Hechmann, som har gentænkt udholdenhedstræningen og mentalcoach Rasmus Bagger.

Hvad har jeg lært af forløbet:

Nye træningsprincipper

Ved at justerer træningen ind efter Bjarke Kobberø og Claus Hechmanns principper, så der blev plads til flere, langsommere kilometer i kombination med intervaller har jeg haft et fysisk træningsforløb, hvor jeg ikke har været så slidt undervejs i sener, led, muskler. Restitutionen har været bedre og selve glæden ved denne træning har været meget større. Motivationen til at jagte forbedringer er vokset.

Brugen af løbetest

Tidligere har jeg støttet mig til høkerberegninger på, hvor hurtigt jeg vil kunne løbe en maraton ud fra farten på træningspas og motionsløb. Denne gang har præcise tests og målinger for fedtforbrænding være et element i forberedelserne. Svar herfra gør det ikke alene, men det har været med til at givet en målbar fornemmelse af formfremgangen. Et skulderklap, der har styrket moralen undervejs.

Mentale træning

Tro på det. Dæmonerne mellem ørerne er blevet holdt i ave takket være mental fokusering på at tænke positivt og konstruktivt. Min sædvanelige "det går aldrig" har været erstattet med "ja, jeg kan" og andre fokuspunkter. Gentaget hundredevis af gange under løbet for dermed at blive en selvopfyldende profeti. Mental coach, Rasmus Bagger, fik mig i sporet til ændret fokus. Det forbedrede mit resultat og min løbeoplevelse.

Indiduelt træningsprogram

Jeg var ikke kommet i tilsvarende form uden et personligt træningsprogram baseret på min form ved maratontræningens start i juni måned. Havde jeg valgt at genbruge et tidligere træningsprogram og blot lagt lidt ekstra kilometer på, ville jeg ikke havde ramt det rette forhold mellem træningens omfang og intensitet.

Kan jeg blive endnu bedre

Svaret blæser i vinden, og jeg er ikke 40 år længere (nærmere 53). Faktisk er jeg i tvivl om det er muligt, og om jeg mentalt kan mønstre fokus til at give den endnu en skalle. Men lad mig nu lige fordøje Berlin Maraton og så se om motivation og ben er til mere. Ellers er der heldigvis også andre motivationsfaktorer at fokusere på.

Læs også



Anbefalet