Mit liv i træningszonens vold
Foto: Colourbox
Motionsblog - Workout: 10 km progressiv tur. Beskrivelse: 2 km Ae1, 2 km  Ae2, 2 km Ae3, 2 km AT, 2 km Ae1
Formål: Træne tempofornemmelse og skubbe på tempoudholdenheden.

Så er dagens løbelektier klar – en gang i døgnet dumper en mail i inboxen fra min træner Bjarke Kobberø, der kan se ud som ovenstående.

Kodesproget er dog relativt nemt at omsætte: Træningen foregår i hastighedszoner benævnt som "Ae1" og fremad. Takket være den løbetest, som blev beskrevet i første blog, kan jeg omskrive Bjarkes mail til benarbejde støttet af et løbeur, der viser minuttiden pr. kilometer.

I praksis kræver zoneterapien dog tilvænning. I tre uger har jeg nu været i gang med træningsprogrammet frem mod Berlin Maraton i september, og det er ganske krævende at justere hastigheden ind, når først løbeturen er i gang. Bedst som man skal skifte gear og speede op, går det alt for stærkt, og så er det svært at justere ned. Eller hvis løberuten er i kuperet terræn, er hastighedsregulering nærmest umulig. 

Men hvad er den dybere mening med at skifte fart så ofte? Hvordan forbedre det min jagt på en ny personlig rekord?

Bjarke forklarer:

1) Vi skal bryde ned for at kunne bygge op

Kroppen er så snedigt (og mageligt) indrettet at den kun bliver stærkere hvis vi tvinger den til det. Hvis ikke vi stimulerer og udfordrer kroppens kredsløb og muskulatur, vil vi i bedste fald kun kunne håbe på at holde den nuværende tilstand stabil. Men når vi udfordrer kroppen, i denne kontekst med løbetræning, vil vi i større eller mindre grad bryde den ned mens træningen står på.

Det geniale er så, at når vi efterfølgende restituerer vil kroppen svare igen på angrebet ved at bygge sig stærkere end den var før - så er den bedre rustet til at stå imod næste gang du skulle få den tossede ide at udfordre den.

Ved at træne med temposkift kan vi på effektiv vis sikre at vi får udfordret kroppens processer godt, og dermed også at vi på optimal vis stimulerer formmæssig fremgang.

2) Træning af energisystemer

Træning med temposkift virker utrolig effektivt på at booste trænings-effektiviteten. Ved at træne med de rette temposkift kan vi få et langt større udbytte af træningen - eller som de fleste måske finder interessant i en travl hverdag, få det samme udbytte på kortere tid. Det bliver en længere videnskablig forklaring præcis hvorfor, så stol for nu blot på at det er rigtigt.

Det kan konkret gøres på mange måder, alt efter den enkelte trænings formål. Det kan være temposkift holdt i fedtforbrændingszonen, det kan være temposkift omkring målsætningstempo, temposkift omkring 'syre-grænsen', eller et miks af disse.

Grundkonceptet er det samme, altså at få brudt med den gode gamle vane med at alle ture løbes i ét jævnt, kontinuerligt tempo.Vær ikke bange for at indlægge små gå/jogge-pauser undervejs, det ødelægger ikke udbyttet - ofte tværtimod.

3) Afveksling er sjovt

Det er afgørende for en god træningsproces, at træningen er motiverende. Det er min klare erfaring at træning med temposkift for langt de fleste giver træningen nyt liv, giver inspiration og holder løbeglæden høj i lang tid. Bevares, der er naturligvis stadig masser af plads til at tage den gode gamle travetur i det gode gamle tempo, der bestemt også har sine fordele, ikke mindst på det mentale plan.

Men ved at bryde ud af denne trygge monotoni kan du give din træning nyt liv, finde nye udfordringer og du vil hurtigt kunne mærke en progression, der i sig selv er meget motiverende.

4) Tempofornemmelse

Alt for mange løbere er slaver af deres smarte gps-ur. Forstå mig ret, der er masser af gode ting ved at træne med disse ure, da de kan hjælpe os med at optimere træning, motivere, presse os og give et stærkt indblik i om træningsprocessen er på rette vej. Men det er en (træningsmæssig) dødssynd at være for afhængig af de små tal på displayet. For at kunne træne og performe optimalt, og i det hele taget høste alle løbetræningens mange enestående udbytter, skal vi også lære at lytte til vores krop.

Vi skal kunne mærke (omtrent) hvilket tempo vi løber i, om vi ligger i ren fedtforbrænding eller om vi er over vores såkaldte 'syregrænse'. Jeg vil til enhver tid påstå at det giver de bedste oplevelser og den bedste træningsproces på sigt, minimerer risikoen for skader og hjælper os til at disponere kræfterne optimalt på raceday.

Læs også



Børsen anbefaler