Helle Ib, politisk kommentator

Så meget feder julefrokosten
Kalorieregnskabet er ikke for sarte sjæle, når juleregningen gøres op.
Foto: Colourbox
Opdateret 10.13 - Stop! Læs ikke nedenstående, hvis du vil undgå dårlig samvittighed til julefrokosten. Kalorierne står i kø i disse uge og det kan give nye perspektiver for starten på det nye år.

Børsens ernæringsekspert, Martin Kreutzer, er klar med et regnestykke, som nok kan udfordre mundvandet hos de fleste. Bered dig på lange løbeture, hvis du spiser igennem.

Har du spørgsmål og kommentarer til Martin Kreutzer i den forbindelse, så fyr løs via Børsens Facebook-side, hvor denne blog også kan læses. Kreutzer er klar til at svare.

Martin Kreutzer skitserer her følgerne af juleappetitten.

KREUTZERS KLUMME:


Fed eller slank i januar? Det er et spørgsmål, som besvares gennem december måneds kost- og træningsindsats.

Den næste måned kan få afgørende betydning for, hvilke af livremmens huller, der skal tages i brug. Særligt de mange julefrokoster er rendyrkede kaloriebomber, som kræver enorme træningsmængder, hvis forbruget herfra skal kompensere for dem. Hvor meget der i praksis er tale om vil jeg rigtig gerne løfte sløret for i nedenstående regnestykke.

Undersøgelser af forbrændingen i løbet af en almindelig hverdag afslører, at en gennemsnitsmand har brug for cirka 2500 kcal om dagen. Omtrent en fjerdedel af disse, svarende til 625 kcal, bør stamme fra et hovedmåltid, som for eksempel en julemiddag.

Den ramme bliver svær at overholde hvis du giver den gas til de kommende middage og julefrokoster, for stort set alt hvad der sættes på bordet, er en kaloriemæssig forbrydelse. Nøjes du med lidt af hvert kan du måske lige netop hive den hjem. Men spiser du igennem, kan selv et enkelt måltid gøre dig synligt federe. Så pas på, og vælg dine slag med omhu.

Lad os starte med at tage for os af hovedretterne:

1 stor portion brunede kartofler, 190 kcal
Fire skefulde brun sovs, 70 kcal
2 portioner hvide kartofler, 300 kcal
2 stykker andebryst med skind, 620 kcal
2 stykker flæskesteg, med fedtkant og svær 550 kcal
2 små portioner rødkål, 150 kcal
= 1900 kcal

Mætheden er ved at sætte ind, men vi åbner op for dessertmaven og stopper lige følgende ind under vesten:

5 æbleskiver
4 spsk marmelade
3 spsk flormelis
= 850 kcal

For at skylle det hele ned hælder vi en smule væske indenbords:
3 glas rødvin, 330 kcal
2 glas portvin, 180 kcal
= 500 kcal

Og så er bunden vist ved at være lagt!

Syvdobbelt måltid

Måltidet her giver dig 3250 kcal. (rettet) Det er cirka fem gange så meget, som der bør være i et fornuftigt måltid. Selv hvis du helt undlader at spise dagens øvrige måltider sprænger du døgnkvoten med næsten 2.000 kcal. Det er nok til at akkumulere 250 gram fedt på sidebenene!

Løsningen kunne være at spise noget mindre, men alternativt er det jo bare med at snøre løbeskoene. Vil du forbrænde samtlige 3250 kcal, og er du en mand på cirka 80 kg, kræver det såmænd blot en løbetur på 37 km (rettet fra 53).

Go´ tur, og go´ jul!

Martin Kreutzer er fast tilknyttet firmaet Running26 og tilbyder gennem sit eget firma BodyComp foredrag, kurser og individuel vejledning.

Hvad mener du - deltag i debatten

Børsen vil rigtig gerne vide, hvad du mener om denne historie. Bidrag gerne med holdninger, gode ideer og konstruktive indspark. Vi ønsker en god og saglig debat. Du kan læse om vores debatregler her.

Med venlig hilsen
Thomas Bernt Henriksen, debatredaktør

Mest læste

π