Går hjernen i stå uden kulhydrater?
Foto: Colourbox
Sport Af ,
Kulhydrater er jaget vildt blandt ernæringsrådgivere og motionister, der vil overflødige kilo til livs.

Men hvordan reagerer krop og hoved, når der skæres i gryn, pasta, ris og andre kilder til kulhydrater?

Børsens kost- og motionsekspert, Martin Kreutzer, giver her i en analyse i sin faste Børsen-klumme:

KREUTZERS KLUMME:

Det er kun et par uger siden, at jeg i magasinet iForm vurderede kvaliteten af et dusin såkaldte lowcarb diæter.

Tankevækkende, at der er så mange strategier til at komme de kulhydrater til livs, der ellers af mange betragtes som en uundværlig del af kosten.

Konklusionen på selve gennemgangen af diæterne lød, at der trods den fælles målsætning om at trykke kulhydratmængden i kosten, er ganske stor forskel på, hvor hardcore diæten skrues sammen. Og dermed hvor let den er at implementere i dagligdagen.

Til gengæld konkluderede jeg også, at der så absolut var sund fornuft i at hente inspiration i diæterne og arbejde kulhydratmængden ned. Guleroden er nemlig en mere trimmet krop, uden mavedeller, mere stabil energi gennem hverdagen og potentiel sundhedsoptimering i den lange bane.

Svigter hjernen?


Når jeg er ude at holde foredrag hører jeg dog ofte deltagere udtrykke bekymring for, hvor vidt hjernen og musklerne overhovedet kan fungere på forsvindende små mængder kulhydrat. Til det kan jeg kun svare "nemt, og endda særdeles godt".

Gennem års overspisning af kulhydratrige madvarer har vi muligvis vænnet kroppen til at hente sin energi fra masser af kulhydrater, men det betyder ikke, at du behøver hænge fast i de gamle unoder.

Når kulhydratindtagelsen reduceres til de ganske beskedne mængder, som grønsager, frugt og nødder giver os, skifter kroppen over til et særdeles velfungerende system, der sikrer hjernen og musklerne rigelige mængder let anvendeligt brændstof. Fedtsyrer fra dine deller frigøres og omdannes sammen med lidt aminosyrer til ketonstoffer, der i deres funktion minder meget om kulhydrater.

Med den kæmpe forskel, at du slipper for at tære på kroppens særdeles sparsomme kulhydratdepoter og køre blodsukkeret i bund. I stedet henter du energien fra dens nærmest uudtømmelige fedtdepoter, holder energiniveauet på et optimalt niveau hele dagen – og slanker dig i processen.

Muskler og hjerne stortrives

Det er smart, det er effektivt, og modsat det som mange går og tror, så stortrives både muskler og hjerne med denne brændstofkilde. De skal bare lige have tid til at vænne sig tilbage til de naturlige energiudvindingsprocesser, som konverterer fedtsyrer til ketonstoffer, og det er en proces, som kan tage 2-4 uger, alt efter dit udgangspunkt.

En sidegevinst ved at skubbe energiudvindingen væk fra kulhydratforbrænding og over mod ketonstofferne er, at selve dannelsen af ketonstoffer kan være med til at mindske muskelnedbrydning.

Resultatet er, at du i større grad bevarer muskelmassen under dit vægttab og opnår flad mave uden slappe arme. Så for mig at se er der masser af gevinster ved at skrue på kostknapperne, og derfor er det også den vej mine kostplaner styrer klienternes diæt.

Børsens læsere kan møde Martin Kreutzer, der under underskriften "Begavet træningsernæring der optimerer din træning" ved Børsen Løbers gratis arrangement den 9. oktober.

Martin Kreutzer er fast tilknyttet firmaet Running26 og tilbyder gennem sit eget firma BodyComp foredrag, kurser og individuel vejledning.

Læs også



Børsen anbefaler