Generelt Af

Den amerikanske regering fortalte i sidste uge en økonomisk topembedsmand i Kinas regering, at Kina skal reducere sit handelsoverskud over for USA med 100 milliarder dollar (over 600 milliarder kroner).

Det rapporterer Wall Street Journal og citerer kilder, der er bekendt med sagen.

Oplysningen kommer dagen efter, at præsident Donald Trump tweetede, at Kina er blevet bedt om at udarbejde en plan til at reducere sit handelsoverskud over for USA.

Men i sin Twitter-meddelelse skrev han "reduktion på en milliard dollar".

Trump ventes senere torsdag at underskrive et dekret, som vil forhøje tolden på udenlandsk stål og aluminium.

Både Europa og Kina har ladet forstå, at de øjeblikkeligt vil svare igen ved at påføre en række amerikanske varer en ekstra toldafgift.

Økonomer, regeringer og den amerikanske kongres har advaret om, at det kan udløse en handelskrig, som alle parter vil tabe på.

Trump har selv omtalt handelskrig som en god ting for USA.

/ritzau/Reuters


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu