Generelt Af

13 mennesker har mistet livet efter en voldsom trafikulykke i det sydøstlige Brasilien. Det oplyser det brasilianske vejpoliti.

Yderligere 39 personer er sårede. 12 af dem er i kritisk tilstand.

Ulykken skete lørdag morgen lokal tid nær byen Grao Mogol i delstaten Minas Gerais. Det oplyser en anonym talsmand fra politiet.

Mindst seks køretøjer var involveret i ulykken. Blandt dem var både en minibus samt varevogne og lastbiler.

Politiet er gået i gang med at undersøge, hvad der forårsagede ulykken.

Første meldinger lyder, at ulykken opstod, da en minibus ramte en modkørende lastbil med papir om bord.

/ritzau/AP

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu