Generelt Af

Formanden for de tyske socialdemokrater, Martin Schulz, opfordrede på SPD's kongres torsdag til, at der skrives en ny forfatning for Europas Forenede Stater.

Den nye traktat skal være færdig senest i 2025.

- Denne forfatningstraktat skal så fremlægges i alle medlemsstater. De, som ikke er enige, skal automatisk forlade EU, sagde han i en tale til de delegerede.

Det er en direkte udfordring til lande som Polen og Ungarn. De er kommet under stærk kritik for at bryde med demokratiske værdier og retsgarantier i Europa.

Schulz mener, at et forenet Europa skal sørge for sikkerhed både internt og ude i verden. Det skal kunne varetage skat og pengepolitik, asylpolitik og udviklingshjælp.

/ritzau/Reuters


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu