Generelt Af

Øjenvidner så tirsdag fire kampvogne nærme sig Zimbabwes hovedstad, Harare, fortæller de til nyhedsbureauet Reuters.

Det skete, en dag efter at lederen af landets væbnede styrker, Constantino Chiwenga, sagde, han var klar til at "træde til" og sætte en stopper for udrensningen af den afsatte vicepræsident Emmerson Mnangagwas tilhængere.

Et af vidnerne beretter, at to andre kampvogne var parkeret ved siden af hovedvejen fra Harare til Chinhoyi.

Sidste mandag fyrede landets mangeårige præsident, Robert Mugabe, sin vicepræsident.

Iagttagere mener, at det var en del af Mugabes plan om at køre sin kone, Grace, i stilling som Zimbabwes næste leder.

/ritzau/Reuters


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu