Generelt Af

Det stigende antal rohingya-muslimer, der er flygtet fra Myanmar til Bangladesh, har fået FN til at advare om, at nødhjælpsorganisationer skal gøre mere.

Hjælpen skal øges "massivt", sagde en embedsmand fra FN.

Beskeden kom samtidig med, at FN har optrappet sin fødevarehjælp til Cox's Bazar-distriktet i Bangladesh, hvor folk fra det muslimske mindretal opholder sig i overfyldte midlertidige lejre.

FN's fødevareprogram efterspørger mindst 92 millioner kroner for at kunne optrappe indsatsen og sikkerheden i lejrene.

FN vurderer, at 313.000 mennesker har krydset grænsen til Bangladesh. Tallet kan stige til 400.000 i den kommende tid.

/ritzau/Reuters


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu