Generelt Af

Tre personer blev søndag såret under et skyderi i Malmø. To er alvorligt sårede.

Skyderiet skete i et foreningshus på den store vej Ystadsvägen. Huset ligger omkring halvanden kilometer syd for det centrale Malmø og få hundrede meter fra beboelseskvarteret Rosengård.

Ifølge avisen Sydsvenskan skete skyderiet tidligt søndag morgen. Her var op mod 100 mennesker samlet i huset, da der blev åbnet ild.

Deltagere i festen fortalte, at der skulle have været et slagsmål udenfor. Efterfølgende skulle en mand være kommet ind i lokalet of ifølge et øjenvidne have affyret fem-seks skud.

/ritzau/TT



Tag beslutninger på et oplyst grundlag

Få overblik over dagens vigtigste nyheder hver morgen direkte på Facebook Messenger. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu