Privatøkonomi

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
Supermarkeder lokker med komisk små mængderabatter
Foto : Colourbox

Supermarkeder lokker med komisk små mængderabatter

Af 24timer
13-02-2012 08:05 En Camembert koster i Føtex 15,40 kr. Køber du to, koster de 30 kr., og du sparer 80 øre.

Du vil formentligt påstå, at du ikke lader dig lokke af dårlige tilbud på store mængder varer.

Men du lader dig sikkert friste. For supermarkeder og discountbutikker bugner af rabatter og tilbud, der virker efter hensigten: at få dig til at købe mere, end du havde tænkt dig - og ofte mere, end du får spist eller drukket.

Hvad med denne lokkevare: En pose BKI-kaffe koster i Fakta 30,10 kr. - to poser 59 kr. Spar 1,20 kr. - svarende til 2 procent.

Og sådan fortsætter det. 24timer har besøgt Føtex, Kvickly, SuperBest og Fakta og fundet hundredvis af sådanne tilbud på mad og drikke.

Vi handlede for 567,89 kr. og fik to med hjem af de fleste varer, men vi sparede kun i alt 27 kr. på de tilbud, der typisk var fremhævet på skilte med store typer på kulørte baggrunde. På skiltene var de reelle besparelse ofte sværere at få øje på.

Udnytter forbrugeren

CBS-lektor og forbrugeradfærdsforsker Marcus Schmidt mener, at supermarkederne udnytter, at den typiske forbruger kun kan overskue få informationer i et supermarked med millioner af informationer. Derfor opdager forbrugerne typisk ikke, at en besparelse er ubetydelig, forklarer han i 24timer.

"Det handler om psykologi. Folk lægger ikke mærke til, hvor meget de sparer, bare de sparer noget. I Føtex, eksempelvis, har de en lang række forskellige mærker kaffe, og hvis der ved en kaffetype står, at man sparer noget, så vælger man den," forklarer han.

Og når man handler sådan, øges supermarkedets omsætning og fortjeneste betragteligt.

I eksemplet med en Camembert til 15,40 kroner, kunne Føtex' fortjeneste være én femmer på én ost, men ved at sælge to tjener Føtex 10 kr. fratrukket de næsten ubetydelige 80 øre. Altså tjener man 9,20 øre i stedet for en femmer.

Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop, siger, at kunderne i stor stil henter betydelige besparelser ved at benytte sig af gode tilbud.

"Det normale er, at der er massive rabatter, som gælder for ugens tilbud, men typisk laver man i den enkelte butik en mindre rabat for at sælge flere enheder, og hvis en kunde vakler mellem en eller to varer, kan en krone gøre forskellen," forklarer han i 24timer.

Undervurder ikke kunderne

Jens Juul Nielsen er helt uenig i, at kunderne ubevidst falder for dårlige tilbud i Kvickly og Fakta.

"Det er en grov undervurdering af kunderne. Og når det, man sparer, oven i købet står der, kan vi ikke gøre det tydeligere. Jeg synes ikke, man skal undervurdere forbrugerne," siger han.

Frank Sørensen, administrerende direktør i SuperBest, afviser, at butikkerne vildleder ved at kalde en lille rabat et tilbud og skrive besparelsen med småt.

"Vi vil gøre det, vi kan, for at sælge mest muligt. Vi er på et marked, hvor der er mange om buddet. Og hvis man kigger på forbrugeradfærd, er det vigtigt for kunden, at man har det, man skriver, og at de ved, hvad de skal betale. På et skilt er prisen vigtigst - mængde og hvad man sparer kommer i anden række," siger Frank Sørensen.

Finn Lund Andersen, HR-direktør i Dansk Supermarked, der blandt andet ejer Føtex, svarer i en mail til 24timer:

"Føtex gør mest for kunderne, og derfor prøver vi hele tiden at tilbyde kunderne de bedste priser. Nogle gange kan vi tilbyde kunderne store rabatter, og andre gange kan vi tilbyde mindre rabatter. De varer, I har udvalgt, er der typisk rabat på ved køb af et eller to styk, og her kan rabatterne være mindre end ved køb af fem eller 10 styk."
borsen statistik bnt
*****||*****Supermarkeder lokker med komisk små mængderabatter*****||*****En Camembert koster i Føtex 15,40 kr. Køber du to, koster de 30 kr., og du sparer 80 øre.*****||*****

Forbrugerne får ingenting
Per | 13.02.2012 kl 09:55
Kædernes "rabatter" aftales for hele år ad gangen med industrien. Alle kæder har derefter på skift og i en regemæssig rytme kampagnerabatterne. Man kunne lige så godt sige, at de rabatterede priser er "normalpriserne" - men at man i "mellemugerne" er nødt til at betale ekstra for dem. Det er et r... Læs mere
Kædernes "rabatter" aftales for hele år ad gangen med industrien. Alle kæder har derefter på skift og i en regemæssig rytme kampagnerabatterne. Man kunne lige så godt sige, at de rabatterede priser er "normalpriserne" - men at man i "mellemugerne" er nødt til at betale ekstra for dem. Det er et rent cirkus. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Gælder også vin...
multe | 13.02.2012 kl 11:55
Enig, cirkus'et har forestillinger hver dag... -og ikke mindst på vinmarkedet har denne opskruede prissætning været gældende i rigtig mange år. Derfor ses også rigtig tit vin til "halv pris"... -altså; nu er den sat ned til normal prisen...

Og så længe der er så mange klovne i cirkus'e... Læs mere
Enig, cirkus'et har forestillinger hver dag... -og ikke mindst på vinmarkedet har denne opskruede prissætning været gældende i rigtig mange år. Derfor ses også rigtig tit vin til "halv pris"... -altså; nu er den sat ned til normal prisen...

Og så længe der er så mange klovne i cirkus'et, bliver der jo ikke ændret noget !!! Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag
Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement