Privatøkonomi

Topdanmark genindfører afgift mod kundeflugt
Foto : Scanpix

Topdanmark genindfører afgift mod kundeflugt

07-09-2010 15:14 Kun knap fem måneder efter, at Topdanmark fik ros for at fjerne kursværnet ved flytning til en af konkurrenterne, indføres det nu igen.

Det sker efter, at Topdanmark for bare et par uger siden skuffede markedet og nedjusterede forventningerne til resten af året blandt andet på grund af et lavere investeringsafkast

Nu bliver udgifterne for at flytte pensionen fra Topdanmarks Liv 1 til et andet selskab foruden et gebyr på 1.584 kr. tillagt et kursværn, der pr. 7. september svarer til 0.9 pct. af forsikringens værdi.

"Det skyldes den relativt store eksponering i aktier i netop Liv 1. Kunderne har aktierisikoen, og i takt med at aktiekurserne falder, forbruger man af de individuelle bonusmaterialer, og så indfører man kursværn," siger Brian Rothemejer Jacobsen, der er direktør i Topdanmark Livsforsikring, til borsen.dk.

Fjernet i april

I april lød det ellers fra forsikringsselskabet, at dels blev depotrenten hævet forsigtigt og dels blev kursværnet fjernet.

”I 2009 har Topdanmark været blandt de selskaber, der har skabt størst afkast af kundemidlerne. Den positive udvikling er fortsat i 1. kvartal af 2010 og derfor kan vi nu også helt fjerne kursværnet, fordi bonusreserverne er genopbygget,” lød det dengang fra direktør i Topdanmark Liv, Jan Hoffmann.

Kursværnet er aktuelt, når en kunde vil ud af en pensionsordning før tid. Her indgår kursværnet i opgørelsen af kundens depot, hvilket, Topdanmark forklarer, skal forhindre, at kunden får nogle af de tilbageblivende kunders midler med sig.

Uvis fremtid

Det nuværende kursværn regulerer således værdien af depoterne i forhold til markedsværdien.

"Der kan være perioder, hvor finansmarkederne skruer ned, så markedsværdien af kundernes aktiver er lidt lavere end summen af kundernes depoter. Lige nu er den så 0,9 pct. under," lyder det fra Topdanmarks direktør.

Han kan ikke svare på, hvornår kursværnet igen fjernes.

"Det kommer helt an på, hvordan det går på finansmarkederne. Det er noget vi følger løbende, og minimum hver måned laver en ny vurdering."
borsen statistik bnt
*****||*****Topdanmark genindfører afgift mod kundeflugt*****||*****Kun knap fem måneder efter, at Topdanmark fik ros for at fjerne kursværnet ved flytning til en af konkurrenterne, indføres det nu igen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2