Privatøkonomi

Brevkasse: Jeg skal i praktik i København
Foto : Colourbox

Brevkasse: Jeg skal i praktik i København

29-04-2010 19:27 Hvilke fradrag er man berettiget til, når man bor i Aalborg og skal i et praktikophold i hovedstaden?


Hej brevkasse. Jeg går på videregående uddannelse i Aalborg. Her til sommer skal jeg så, som led i uddannelsen, i et tre måneders praktikophold i København.

Mit spørgsmål går på, hvilke muligheder jeg har for skattefradrag mht. transport, logi osv.

Jeg bor sammen med min kæreste i Aalborg og har ingen planer om, at skifte folkeregisteradresse. Planen er, at jeg vil fremleje en lejlighed i København i perioden.
Hvordan står jeg skattemæssigt stillet i denne her situation?

Håber I vil hjælpe...

Venlig hilsen
Nick Madsen



Kære Nick Madsen. For at få fradrag for dine udgifter er det en forudsætning, at praktikopholdet er lønnet. Udgangspunktet er nemlig, at udgifter til befordring, logi mv. er private udgifter, der ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Hvis der er tale om et lønnet praktikophold, kan udgifter til den faktiske kørsel mellem den sædvanlige bopæl og den indtægtsgivende arbejdsplads dog fratrækkes i det omfang, den samlede kørsel overstiger 24 km pr. arbejdsdag.

Den sædvanlige bopæl vil som udgangspunkt være adressen i Aalborg. Der kan derfor opnås befordringsfradrag for den faktiske kørsel mellem den lønnede praktikplads og den sædvanlig bopæl i Aalborg for de dage, hvor du kører ruten.

For at kunne fradrage udgifter til dobbelt husførelse er det et krav, at den dobbelte husførelse alene skyldes erhvervsmæssige forhold, hvilket der måske kan argumenteres for; men der gives normalt ikke fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med grunduddannelser eller kompetencegivende videreuddannelser.

Ud fra oplysningerne er det ikke muligt at vurdere, om du er berettiget til fradrag for dobbelt husførelse.

Med venlig hilsen,
Bo Sponholtz


Stil spørgsmål til eksperterne
borsen statistik bnt
*****||*****Brevkasse: Jeg skal i praktik i København*****||*****Hvilke fradrag er man berettiget til, når man bor i Aalborg og skal i et praktikophold i hovedstaden?*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2