Privatøkonomi

Optræk til priskrig på boliglån

Optræk til priskrig på boliglån

16-03-2010 07:31 Der er lagt op til ny priskrig på boliglån, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Nu åbner landets tredjestørste bank, Jyske Bank, igen for prioritetslån som alternativ til realkreditlån.

Det sker til den laveste rente blandt de største banker på 2,55 pct. for de bedste kunder. Angrebet kommer kort tid efter, at landets største realkreditaktør, Nykredit, har bebudet prisstigninger på realkreditlån.

Jyske Bank havde ellers kørt prioritetslån ud på et sidespor på grund af kapitalmangel og frygt for yderligere prisfald på boligmarkedet. Men nu er Jyske Bank-topchef Anders Dam klar til igen at konkurrere på realkredittens hjemmebane.

"Nu føler vi, at ejendomspriserne er kommet ned på et mere fornuftigt niveau, og vi har selv fået vore kapitalforhold på plads med stærk likviditet og solvens. Derfor får kunderne en valgmulighed mellem bank - og realkreditfinansiering."

Genindførelsen af prioritetslån skal hjælpe med til at styrke Jyske Banks konkurrencekraft. Ikke mindst i forhold til Danske Bank og Nordea, der har kørt igennem finanskrisen uden at lukke ned for den stadig mere populære lånetype.

Under finanskrisen sendte en stor del af de mindre og mellemstore banker deres kunder med prioritetslån videre til realkreditten for at slanke deres bankens balance.

Men har en bank ikke prioritetslån på paletten, fremstår den langt dyrere end f.eks. Danske Bank og Nordea på prisportalen Pengepriser.dk, hvad der har givet stor debat internt i finanssektoren.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
borsen statistik bnt
*****||*****Optræk til priskrig på boliglån*****||*****Der er lagt op til ny priskrig på boliglån, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Nu åbner landets tredjestørste bank, Jyske Bank, igen for prioritetslån som alternativ til realkreditlån.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2