Privatøkonomi

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten

Brevkasse: Hvad skal jeg gøre med min pension?

09-05-2010 09:34 Brevkassens pensionsekspert er klar med råd til en læser, der står i et privatøkonomisk dilemma.


Kære Brevkasse. Jeg er 55 år med en ratepension på kr. 86.000 , som jeg pt. ikke betaler ind på, og som lige nu kun står til på alm. konto til lav rente i Nordea.

Ordningen er arbejdsgiveradministreret, så beløbene til min ratepension er blevet fratrukket min bruttoløn inden skat.

Jeg regner med at lade mig pensionere når jeg er 62 år - hvordan forrenter jeg bedst min investering? Jeg er ikke til de store risikobetonede investeringer og ønsker lav risiko grundet min alder.

Jeg har F3-lån afdragsfrit, da jeg vil nedbetale boligkredit som pt. er i minus på kr. 130.000. Mit Nordea realkreditlån er på kr. 1.671.000 og handelsværdien på min ejendom er godt og vel 3.000.000 kr.

Min bankrådgiver er helt vild med at jeg skal sætte dem ind på deres puljeordning (bankvalg lav eller mellemstor risiko). Hvad gør jeg samlet set bedst privatøkonomisk?

Mvh,

En Læser



Kære Læser. Forstår godt dit dilemma - det er svær balance gang imellem et ønske om et godt afkast og så risiko. De sidste år har jo vist alle, at træerne ikke vokser ind i himlen og at der selvfølgelig er en risiko.

Alligevel er jeg tilbøjelig til at give din bankrådgiver ret i, at du med fordel kan/bør vælge en puljeinvestering - under alle omstændigheder bør pengene ikke stå kontant.

Fordelen ved puljeinvestering er, at du ikke behøver at tænke over investeringen - du vælger en profil og så styrer banken dette (mod betaling selvfølgelig).

Som jeg læser Nordea Bank's puljer, så ligger der i lav/mellem risiko 30/50pct. aktier, men der ligger reelt et spænd på +/-15 pct. - dvs. at vælger du lav risiko, så udgør aktieandelen mellem 15-45 pct.

Samtidig skal du være opmærksom på, at fem år før aftalt pensionering, så nedtrappes aktieandelen i puljerne, så man derved minimerer risikoen og indirekte det potentielle afkast (positivt som negativt).

Min anbefaling vil være, at du kigger på din pensionsordning i det samlede billede - idet du reelt i mine øjne er risikovillig, da du har valgt et F3-lån og du kører en boligkredit med en variabel rente.

De 86.000 kr. som du har stående på din pensionsordning er et bruttotal, mens din gæld er et nettotal (efter skat). Jeg tillader mig at gå ud fra, at du har indbetalt pengene før 2010 og at du har haft fradrag i topskatten, så har din egenudgift ved at indbetale de 86.000 kr. reelt være ca. 35.000 kr., da SKAT har finansieret ca. 59 pct. af dine indbetalinger.

Sagt med andre ord - en rentestigning på 1 pct. om tre år vil forhøje din renteudgift med ca. 17.000 kr. før fradrag og ca. 12.000 kr. efter rentefradrag (v. 33 pct.) hvert år.

Mister du i morgen 30 pct. af din pensionsopsparing (ikke sandsynligt i lav risiko), så har du mistet ca. 11.000 kr. netto en gang for alle.

Mit budskab er, at du bør placere pengene i en eller anden for form for pulje også med en vis portion aktier - umiddelbart max. 30-40 pct. - dvs. lav risikopuljen.

Alternativt bør du placere pengene i 1-3 investeringsforeninger med en tilsvarende aktieandel. Vælger du 30 pct. i aktier, så vælg 2 investeringsforeninger - medmindre du vælger investering i "Verden" (hvor der naturligt ligger en spredning af risikoen), da en placering med f.eks. 30 pct. i Danske Aktier er for risikofyldt.

Med venlig hilsen,

Torben Jensen


Stil spørgsmål til eksperterne
borsen statistik bnt
*****||*****Brevkasse: Hvad skal jeg gøre med min pension?*****||*****Brevkassens pensionsekspert er klar med råd til en læser, der står i et privatøkonomisk dilemma.*****||*****

Jo mere banken presser på, jo mere ...
Silfverberg | 09.03.2010 kl 10:37
Jo mere banken er ivrig for at sælge dig noget som helst, jo mere skeptisk bør du være. Generelt for pensionsopsparing gælder, at man bør have fokus på omkostninger og risiko i højere grad end på usikre afkast. Hvis jeg var dig, ville jeg overveje at købe 10-årige danske realkreditobligati... Læs mere
Jo mere banken er ivrig for at sælge dig noget som helst, jo mere skeptisk bør du være. Generelt for pensionsopsparing gælder, at man bør have fokus på omkostninger og risiko i højere grad end på usikre afkast. Hvis jeg var dig, ville jeg overveje at købe 10-årige danske realkreditobligationer (direkte og ikke via en investeringsforening) for mindst halvdelen af pengene - her får du 4% i rente om året og 99% sikkerhed for at få dit investering tilbage. Iøvrigt ville jeg kraftigt overveje at spare meget mere op på ratepensionskontoen. 86.000 kr. er peanuts i tilskud til folkepensionsen og atp. Det er ikke sjov at skulle gå mere end 30-50% ned i løn, når man går på pension. Mvh Claus P.s. Ovenstående er et generelt råd til personer i din situation og ikke individuel rådgivning til dig, da en sådan kræver, at man kender hele din investorprofil. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2