Privatøkonomi

Flere klager over deres ejendomsmægler

28-01-2010 15:25 Der blev solgt færre boliger, men klaget mere over ejendomsmæglerne sidste år. Det viser nyeste opgørelse fra Realkreditrådet.

Antallet af ejendomshandler er styrtdykket med hele 18 procent i 2009. Alligevel er antallet af klager over ejendomsmæglere steget med hele fire procent. Det viser nye tal fra Klagenævnet for Ejendomsformidling.

"Det er nærliggende, at se en sammenhæng mellem de to tal. Hvis det går trægere med at få at få solgt huset, til den pris eller tid, man er stillet i udsigt, så er man mere tilbøjelig til at klage," siger Vagn Jelsøe, der er afdelingschef i Forbrugerrådet.

Det er netop de utilfredse sælgere, der tegner sig for hovedparten af klagerne, fortæller klagenævnet.

"Det er især sælgere, som ikke har fået solgt deres ejendom, der klager over, at de skal betale salær," siger sekretariatschef i Klagenævnet for Ejendomsformidling, Ulla Langer.

Ud af de 294 klager, som nævnet modtog i 2009 er 140 af dem blevet afgjort. I hele 74 procent af tilfældene fik forbrugeren helt eller delvist medhold i sagen. Men sagerne er blot toppen af isbjerget.

"Det er min klare fornemmelse, at mæglerne er blevet bedre til at løse problemerne og dermed undgå, at sagen går i hårdknude og ender i nævnet," siger Ulla Langer.

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE), som er brancheforeningen for statsautoriserede ejendomsmæglere, bekræfter udviklingen. De mener, at stigningen i antallet af klager er udtryk for en forventet skuffelse blandt sælgerne.

"Set i lyset af de svære markedsvilkår, kan jeg kun sige, at det er tal, der naturligvis kunne være bedre, men som efter omstændighederne er acceptable," siger DE's formand, Steen Winther-Petersen.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Flere klager over deres ejendomsmægler*****||*****Der blev solgt færre boliger, men klaget mere over ejendomsmæglerne sidste år. Det viser nyeste opgørelse fra Realkreditrådet.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2