Privatøkonomi

Bølgeskvulp i sommerhuset til millioner
Foto : Colourbox

Bølgeskvulp i sommerhuset til millioner

13-06-2009 08:47 Krise eller ej. Det koster stadig kassen, hvis man vil have et sommerhus i første række, skriver Søndagsavisen.

Helt præcist skal man på landsplan regne med at smække næsten 1,4 millioner kroner oven i prisen, hvis man vil have første parket til solopgang eller solnedgang over vandet.

Det viser en omfattende undersøgelsen, som ejendomsmæglerkæden EDC har foretaget i de 100 mest populære sommerhusområder i Danmark.

Dyrest i Tisvildeleje

EDC har ganske enkelt defineret den mest udbredte fritidshustype, Danmarksfritidshuset. Herefter har EDC's lokale fritidshusmæglere vurderet, hvad dette hus vil koste i deres område, henholdsvis med en gennemsnitlig beliggenhed uden havudsigt og med en førsteklasses beliggenhed ud til hav, fjord osv. Mæglernes vurdering er herefter samkørt med en aktuel prisstatistik for solgte fritidshuse.

De mange vurderinger afslører, at den dyreste havudsigt i Danmark findes i Tisvildeleje i Nordsjælland. Her vurderer de lokale mæglere, at ‘Danmarksfritidshuset' skal koste cirka 2,4 millioner kroner med en gennemsnitlig beliggenhed, mens man må op med 8,6 millioner kroner, hvis huset ligger i første række. Det vil sige, at man i Tisvilde betaler små 6,3 millioner kroner alene for udsigten.

Billigst i Rødby

I den modsatte ende af skalaen skal vi sydpå til Rødby på Lolland. Her vurderer de lokale mæglere kun forskellen på den gennemsnitlige beliggenhed og første række til beskedne 170.000 kroner. Men så er det heller ikke sikkert, at man overhovedet kan se vandet fra terrassen.

"Man skal huske på, at det flade Lolland mange steder ligger under havlinjen, så det ofte ikke er havet, men et dige, man ser ud på - selv fra første række," siger informationschef i EDC Jan Nordmann.

Snob-effekten stor

Det er dog ikke kun herlighedsværdien af den faktiske udsigt, der gør forskellen. Dels spiller afstanden til især København en rolle - dels skal man ikke tage fejl af ‘snob-effekten'.

"Tager man to steder som Hundested og Hornbæk, så har begge havudsigt og stort set samme afstand til København. Der er bare mere prestige i at have sommerhus i Hornbæk," siger Jan Nordmann.

Selv om man stadig skal have fat i de mange nuller for at slå sig ned i første række i landets sommerhusområder, er heller ikke havudsigt dog gået helt fri af den økonomiske krise. Ganske vist holder prisen for solnedgang over Kattegat stort set i Tisvilde i forhold til den tilsvarende undersøgelse sidste år. Men ser man på for eksempel Liseleje, Vejby og Hornbæk, som besætter anden-, tredje- og femtepladsen i undersøgelsen med udsigtspriser fra henholdsvis 5,4 mio. kr. til 4,2 mio. kr., slipper man trods alt ca. 10 procent - eller omkring 500.000 kroner - billigere i dag end for et år siden.

Pris på udsigt stiger

"Ikke mindst på Sjælland har vi set ret store prisfald i første række, mens priserne i Jylland typisk ikke er faldet - ja, nogle steder er prisen på udsigt faktisk steget," siger Jan Nordmann.

Det er da også tilfældet i Gl. Skagen, der er rykket fra en femteplads til fjerdepladsen i år. Stigningen er dog på meget beskedne 0,2 procent til 4,7 mio. kr. Altså alene for udsigten.

Tager vi landet som helhed, koster Danmarksfritidshuset med en gennemsnitsbeliggenhed 1.265.000 kroner, mens det samme hus i første række koster 2.621.000 kroner. Det betyder, at du betaler 1.356.000 kroner for havudsigten. Det er et fald på 106.000 kroner siden 2008.

Kilde: Søndagsavisen
borsen statistik bnt
*****||*****Bølgeskvulp i sommerhuset til millioner*****||*****Krise eller ej. Det koster stadig kassen, hvis man vil have et sommerhus i første række, skriver Søndagsavisen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2