Privatøkonomi
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenSkattemæssigt bør 2 mio. danskere rejse
Relateret indhold
Grafikker
Afstemning
Overvejer du at flytte til udlandet, når der er så meget at spare?
Borsen.dk
Pleasure.dk
"Enhver dansker, som har en privat pensionsopsparing, vil spare penge ved at flytte til udlandet. Spørgsmålet er bare, hvor stor besparelsen skal være, før man overvejer at købe bolig i udlandet," siger skattejurist og partner i firmaet International Wealth Management Inwema, Hans Birkholm, til borsen.dk.
Ifølge Eurostats leveomkostningsindeks, hvor man sætter gennemsnittet i EU til 100, ligger Danmark på 135.
"Mange af de lande, vi taler om, ligger nede i 60'erne på leveomkostningsindekset. Så man halverer sine leveomkostninger ved at forlade Danmark, samtidig med at skatten bliver lavere," påpeger Hans Birkholm.
Fem mio. kr. som formue
Penge & Privatøkonomi har lavet en analyse, hvori det fremgår, hvilke lande det bedst kan betale sig at flytte til - ud fra forskellige scenarier.
Vores betalinger til det offentlige, skattereformen til trods, udgør stadig en uforholdsvis stor andel af vores indtægt i sammenligning med andre lande, skriver magasinet.
Flytteøvelsen kræver, at man har en formue på omkring 5 mio. kr. Det lyder umiddelbart af meget, men det er husstandens samlede formue, der tænkes på.
"Når først friværdi, pensioner og opsparing er talt med, er der mange, der kvalificerer sig," udtaler Hans Birkholm til Penge & Privatøkonomi.
Beløbet skal desuden forstås i en sammenhæng, hvor man er i bevægelse eller villig til at prøve noget nyt. Det handler ikke om at tvangssælge sine aktiver for at komme af sted.
Hvilket land skal man vælge?
Hvilket land det er attraktivt at flytte til, afhænger af, hvordan ens formue ser ud. Der er groft sagt tre muligheder.
Har man en kontant formue, hvis man eksempelvis har solgt en virksomhed eller ejendom, er der mange interessante skattelande inde i billedet.
Her kan man overveje at flytte til Schweiz, Luxembourg, Spanien eller til England, hvor afkastet af formuen kan blive helt skattefri.
Er formuen derimod bundet op på en virksomhed, som man driver, og som har udsigt til at blive mere værd, kan det også være en fordel at flytte.
Man skal dog være opmærksom på, at hvis ens klienter og omsætning er her i landet, vil den løbende indtægt være svær at flytte i skattely. Man skal nemlig betale selskabsskat på 25 procent.
Bor man i udlandet, kan man dog slippe billigere i skat, når pengene trækkes ud af firmaet. Og her er det mod England og Spanien, man bør kigge. I bedste fald vil man rejse ud med en skattegevinst på op til 45 procent i bagagen.
Pas på dobbeltbeskatning
Er den væsentligste del af formuen knyttet til pensionsordninger, er der i første omgang to forhold at tage højde for, inden man udvælger destination.
Det skal være et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med. Ellers risikerer man at skulle betale skat både her og der.
Desuden skal skattesatsen i det pågældende land være lavere end i Danmark. På det grundlag ryger en lang række lande fra, heriblandt Frankrig og delvist også Spanien.
Gode muligheder i Schweiz og Luxembourg
I Vesteuropa kan man stadig finde attraktive lande, hvor man både er sikret lav skat, god social dækning og let mulighed for at komme hjem til Danmark for at besøge venner og familie.
Det er især alpelandet Schweiz eller storhertugdømmet Luxembourg, man kan drage fordel af. I bedste fald kan man reducere sin effektive skat fra omkring 50 pct. til 10 pct.
Ægtefællen skal med
Når man rejser, skal man opgive sin helårsbolig. Det gør man ved at sælge eller udleje den med en uopsigelig lejekontrakt i minimum tre år.
Man kan godt beholde sit sommerhus, men det må højst bruges i 180 dage om året og kun til formålet, det vil sige som fritidsbolig.
Man skal samtidig være opmærksom på, at hvis man har ejet sommerhuset i mere end otte år og er pensionsmodtager, vil det blive betragtet som en helårsbolig.
Man kan heller ikke nøjes med at tage alene af sted. Hvis ægtefællen og hjemmeboende børn bliver tilbage, vil man rent skattemæssigt stadig være bosiddende i Danmark.
Nyt hospitalsvæsen
Ved flytning til udlandet mister man retten til at blive behandlet for kroniske sygdomme på danske hospitaler. Man kan selvfølgelig altid blive behandlet akut. Men så længe man ikke rejser langt væk, vil det ikke være noget problem.
"Man har ret til at bruge hospitalsvæsenet i det land, man flytter til, og så længe vi taler om Vesteuropa, behøver man ikke frygte noget i forhold til kvaliteten," udtaler Hans Birkholm til Penge & Privatøkonomi.
Fuld pension ved at have været her i 40 år
Skatteeksperten peger på, at man godt kan vende hjem til Danmark på sine gamle dage, men at man kun får fuld pension, hvis man har været i Danmark i 40 år i perioden fra man er 16 til 65 år.
Det er dog ikke et krav, at man har arbejdet i alle 40 år. Det vil sige, at hvis man som voksen har været uden for landets grænser i mere end 10 år, bliver ens pension reduceret forholdsvist.
Har man for eksempel kun har boet i Danmark i 37 år i perioden, får man 37/40 i folkepension.
Men da folkepensionen er relativt lille, vil det sjældent være
hensynet til den, der afgør, om man køber en enkeltbillet eller en returbillet til udlandet.
Alene skattebesparelsen ved at flytte vil typisk mere end opveje tabet, og måske opnår man endda at optjene retten til delvis pension i det land, man flytter til. I modsætning til Danmark vil det typisk kræve, at man arbejder.
Se vedhæftede eksempler.
\\\\\\\\r\\\\\\\
Efter at været bosiddende i udlandet sammenlagt i mere end 30 år, kunne jeg godt tænke mig at bruge mine sidste år i det gamle fædreland. Stor var min skuffelse derfor, da jeg efter at have søgt rådgivning fik s... Læs mere
\\\\\\\\r\\\\\\\
Efter at været bosiddende i udlandet sammenlagt i mere end 30 år, kunne jeg godt tænke mig at bruge mine sidste år i det gamle fædreland. Stor var min skuffelse derfor, da jeg efter at have søgt rådgivning fik svaret : Danmark er ikke et land man flytter til, det er et land man flytter fra.\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Ved nærmere undersøgelse forstår jeg at ca. 25% af det samlede national produkt nu benyttes til overførselsindkomster. Med andre ord, umodne politikere har nu pantsat det samlede samfund og skabt en næsten uløselig situation.\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Hvem tør fjerne efterlønnen for de raske og arbejdsduelige.?\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Hvem tør røre ved støtten til de unge, som ofte bruger pengene til diskoteker, rejser m.v.?\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Hvem tør gå ombord i oprydningen af de overbemandede politiske kontorer og nedskæringen af debatører i folketinget.?\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Den danske elite, politikere og fagforeningsformænd, lever trygt og godt på skatteborgernes regning.\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Den danske velfærdslovgivning har skabt skattesatser der er imod al sund fornuft og har helt fjernet lyst til almindeligt arbejde.\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Dansk velfærd til de områder hvor det virkeligt gælder, nemlig alvorligt syge, invalider og alle de som har det mindre godt end vi andre, der har man i Danmark mindre til rådighed end man har i andre lande, fordi overførselsindkomsterne er løbet fra fornuften.\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Danskerne er generelt et flittigt og fornuftigt folkefærd, men de er blevet bedraget af politikre der har bildt dem ind at man kan skabe et levedygtigt samfund hjemme på sofaen.\\\\\\\\r\\\\\\\
\\\\\\\\r\\\\\\\
Holger Danske - Danmark kalder !! Luk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Nyheder om Privatøkonomi
- 11-02-2012
-
08:19
- 10-02-2012
-
18:44
-
17:57
-
16:46
-
13:00
-
12:32
-
07:56
-
06:49
- 09-02-2012
-
20:03
-
13:37
