Privatøkonomi

Investeringsforeninger æder din pension

25-04-2009 08:45 En halv million kroner. Så meget risikerer du hurtigt at måtte slippe i gebyrer, hvis du overlader bare halvdelen af en almindelig pensionsopsparing til bankernes investeringsforeninger.

Det viser en række konkrete beregninger, som Forbrugerrådet har foretaget på et udvalg af de mest udbredte investeringsforeninger herhjemme, skriver Søndagsavisen.

"Kunderne ser aldrig et prisskilt, der fortæller om omkostningerne i investeringsforeningerne. Det udnytter bankerne helt vildt," siger Carsten Holdum, cheføkonom i Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet har set på, hvor meget man får ud af at købe danske aktier for halvdelen af en almindelig pensionsopsparing via en investeringsforening - og sammenlignet det med afkastet, hvis man - fra sit eget pensionsdepot - selv køber aktier for pengene (22.500 kr. om året) i 15 forskellige danske selskaber.

Resultatet er til at tage at føle på. Vælger du den dyreste forening - Bankinvest Danmark - har det kostet dig 467.000 kr. gode danske nutidskroner, når du gør resultatet op ved indgangen til din pensionisttilværelse.

Penge, du kunne have brugt til at forsøde pensionistårene med, hvis du selv havde købt aktierne.

"Vi taler altså om et beløb, der svarer til en stor bil eller et lille sommerhus," siger Carsten Holdum.

I nutidskroner og øre har du som 67 årig 1.266.000 kr. til dig selv, hvis du selv har købt aktierne, mens du må tage til takke med 799.000 kr., hvis du overlader din pensionsinvestering til Bankinvest.

Den billigste investeringsforening i undersøgelsen er Sydinvest, der 'kun' beholder 260.000 kr. af dine pensionspenge. Når Forbrugerrådet skyder på bankerne, skyldes det, at alle de store investeringsforeninger er ejet af bankerne, og at salget af investeringsforeningsbeviserne typisk foregår i bankernes salgslokale.

Carsten Holdum kalder det lige ud for ‘skammeligt', at bankerne snupper så stor en bid af danskernes pension.

"Vi har foretaget en række stikprøver - og i intet tilfælde har banken oplyst om omkostningerne. Bankerne anbefaler produkter fra koncernens egen investeringsforening, som igen betaler banken for tjenesten. Det er ren returkommission," siger Carsten Holdum.

Et af bankens argumenter for at investere via investeringsforeninger er, at man skal sprede risikoen. Men en undersøgelse, som Nationalbanken foretog for nylig, viser, at det er rigelig at købe 10-15 forskellige aktier.

"Det betyder, at det både er enkelt og billigt at gøre det selv," siger Carsten Holdum.

Formanden for investeringsforeningernes brancheforening, direktør Hans Jørgen Larsen fra Jyske Invest, melder hus forbi.

"Jeg tror ikke, at man finder nogen branche, der er så åben om omkostninger som vores. Der er masser af oplysninger på de enkelte foreningers hjemmeside, og på Investeringsforeningsrådets hjemmeside kan man sammenligne priserne. Men vi bliver på vores egen boldgade. Hvad bankerne gør - det blander vi os ikke i. Men jeg går da ud fra, at de overholder deres oplysningspligt," siger Hans Jørgen Larsen.

Kilde: Søndagsavisen
borsen statistik bnt
*****||*****Investeringsforeninger æder din pension*****||*****En halv million kroner. Så meget risikerer du hurtigt at måtte slippe i gebyrer, hvis du overlader bare halvdelen af en almindelig pensionsopsparing til bankernes investeringsforeninger.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2