Privatøkonomi

Støtteopkøb varsler billige boliglån

20-03-2009 07:03 Det massive dyk i de danske boligrenter ser ud til at fortsætte i kølvandet på den amerikanske centralbanks historiske beslutning om at købe stats- og realkreditobligationer for over 1000 mia. dollar.

Det skriver dagbladet Børsen.

Som noget nyt er det ikke kun de korte fleksrenter, der har udsigt til at falde mere, men også de lange renter, der bestemmer prisen på for eksempel et 30-årigt, fastforrentet boliglån.

"Vi står over for et historisk rentefald, og centralbankerne kæmper lige nu for at få markedsrenterne ned. De nye initiativer fra centralbankerne er et signal om, at de lange renter kan falde yderligere," siger Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken. Han betegner situationen for enestående.

Han er ikke er i tvivl om, at den amerikanske centralbank vil være vedholdende og fortsat komme med nye tiltag, herunder støtteopkøb af obligationer så længe krisen verserer.

"Centralbankerne er i færd med at bruge de sidste instrumenter, de har til rådighed," siger Jes Asmussen.Samtidig mener hans kollega, Thomas Thygesen, chefstrateg for SEB, at også den europæiske centralbank, ECB, vil gøre som Fed i USA og begynde at købe obligationer for milliarder for at tvinge markedsrenterne ned og dermed understøtte EU's skrantende økonomi.
borsen statistik bnt
*****||*****Støtteopkøb varsler billige boliglån*****||*****Det massive dyk i de danske boligrenter ser ud til at fortsætte i kølvandet på den amerikanske centralbanks historiske beslutning om at købe stats- og realkreditobligationer for over 1000 mia. dollar.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement

Alerts

Få nyheder fra Børsens Nyhedstjeneste via RSS-feed
Få nyheder fra borsen.dk på MSN Messenger.
2