Venstre går ikke til valg på skattelettelser
Finansminister Kristian Jensen (V).
Foto: Arkiv: Ritzau Scanpix
Politik Af
Skatteborgerne skal ikke regne med, at skatten på arbejdsindkomst bliver sat yderligere ned inden næste folketingsvalg.

Sådan lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V) i et interview med Berlingske.

Samme budskab blev forleden sendt fra Liberal Alliances sommergruppemøde, hvor økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) slog fast, at partiet har taget de store skatteslagsmål i denne valgperiode.

Men hvor Liberal Alliance forsikrer vælgerne om, at skattelettelser vil være et centralt budskab fra partiet, når der inden for det næste år skal holdes folketingsvalg, så vil Venstre næppe gå til valg på at sænke marginalskatten.

- Vores udgangspunkt i Venstre har siden 2001 været et skattestop. Udgangspunktet har været, at vi lover det, vi kan være sikre på at holde, siger Kristian Jensen til Berlingske.

- Vi kan holde skatterne i ro og sørge for, at de ikke bliver sat på. Hvis der bliver mulighed for at sænke dem efterfølgende, synes vi, det er positivt.

- Men jeg kan hverken sidde her eller senere og love, at vi har en bestemt plan for skattelettelser, siger Kristian Jensen til Berlingske.

De Konservatives formand, justitsminister Søren Pape Poulsen, siger til avisen, at hans parti i lighed med Liberal Alliance går til valg på skattelettelser.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lokalbankdirektører vil have flere filialer

Aktier: Comeback til tyrkisk lira sendte markedet frem

Børsen mener: Fri os for fake news og alternative fakta

Byggefirmaer tredobler deres omsætning i Island på et år

Økologiske landmænd under pres: "Det ville jo være fantastisk, hvis staten bare betalte til tiden"

Tinder-stiftere sagsøger selskabet for milliardbeløb

Genmab-ansatte udnytter optioner og scorer stor gevinst

Analyse: Ridser i lakridskongens væksteventyr

Tyrkisk knibe sender dansk medikoselskab i favnen på russisk rigmand