Minister reagerer efter pinlig fangeflugt
Kriminalforsorgen er i færd med at undersøge, hvordan en 46-årig syrisk mand kunne spankulere ud i friheden fra Vestre Fængsel.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik Af
Justitsministeren er klar med en hurtig opfølgning på den spektakulære flugt, som en terrormistænkt syrisk mand gennemførte 1. august fra Vestre Fængsel i København.

Søren Pape Poulsen (K) vil med et nyt lovforslag sikre, at Kriminalforsorgen fremover kan tage fotos og fingeraftryk af varetægtsfængslede, skriver dr.dk søndag.

Den syriske mand sad fængslet, fordi Italien har bedt om at få ham udleveret. Han, der er en 46-årig forretningsmand, beskyldes for at finansiere terror, for hvidvask og for medvirken til menneskesmugling, har jp.dk oplyst.

Flugten skete uden vold. Han byttede simpelthen identitet med en besøgende i Vestre Fængsel, som er Danmarks største arresthus, og vandrede uden dramatik ud i friheden.

Forleden betegnede en forsker ved Syddansk Universitet affæren som pinlig for Danmark. Det er "til grin, at Danmark ikke passer ordentligt på mistænkte, som andre lande vil køre en alvorlig sag imod", sagde Henning Bang Fuglsang til jp.dk.

Og noget tyder på, at også justitsministeren har røde ører.

- Det er ikke godt, det er ikke noget, der tjener os til ære, siger Søren Pape Poulsen ifølge dr.dk.

Ideen med lovforslaget er, at fotografering og optagelse af fingeraftryk vil kunne være med til hindre den slags numre, som den syriske mand lavede.

I øvrigt har Kriminalforsorgen oplyst, at man er ved at undersøge affæren.

Flugten førte til, at Københavns Politi lukkede Hovedbanegården i omkring to timer, men det lykkedes ikke for betjentene at finde den 46-årige.

I flere år har han boet i Sverige med sin familie. Sidste år var han varetægtsfængslet i flere måneder i Sverige i forbindelse med politiets efterforskning, men blev ifølge jp.dk løsladt i november.

I januar i år blev han anholdt i Københavns Lufthavn i Kastrup, da han var på vej til Tyrkiet. Det skyldtes en europæisk arrestordre udstedt af myndigheder i Italien.

Siden har dommere bestemt, at han skal være varetægtsfængslet, mens retssystemet afgør, om Rigsadvokatens beslutning om at udlevere ham til Italien, er i orden.

Ifølge de italienske myndigheder skal manden have finansieret al-Nusra i Syrien. Dette afviser han. Han har blot forsynet familiemedlemmer i Syrien med penge, har han ifølge jp.dk sagt.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Aktier: Vestas i bund og Novo i top på skidt Nilfisk-dag

Sydbank: Vestas-rivaler lider - men det siger intet om Vestas' regnskab

Danfoss satser 1 mia kr på investeringer: Har en stribe start-ups i kikkerten

Danske Bank: Erdogans budskab får liraen til at miste pusten

Investorerne er vilde med amerikanske aktier

Vestas straffes inden regnskab - aktien til bunds i C25

Sparekasse-boss lægger hånden på kogepladen: Indtjening skal overstige omkostninger

Titusinder har penge til gode: Aflyst fly gav par 600 euro

Overblik: Massive fald til bitcoin og andre kryptovalutaer