Trump fordobler told på tyrkisk stål og aluminium
Foto: Brendan Smialowsky / Ritzau Scanpix
Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, oplyser fredag på Twitter, at han har givet sin finansminister ordrer om at fordoble toldsatserne på stål og aluminium fra Tyrkiet.

- Aluminium vil nu være 20 procent og stål 50 procent. Vores forhold til Tyrkiet på dette tidspunkt er ikke godt, skriver præsidenten.

I sit tweet henviser præsidenten til, at den tyrkiske valuta, liraen, over et stykke tid og særligt fredag er faldet i værdi målt op i mod dollaren.

Kort før Donald Trumps tweet forsøgte den tyrkiske finansminister, Berat Albayrak, at berolige tyrkere og omverdenen om, at den tyrkiske økonomi ikke er på randen af kollaps.

Der er ellers rigeligt med bekymrende indikatorer. Værdien af liraen er faldet så meget, at inflationen i landet stiger voldsomt. Inflation er et udtryk for, hvor meget man kan købe af varer for et bestemt beløb i den pågældende valuta.

Inflation er ikke per definition skidt, men den nuværende udvikling i Tyrkiet er usædvanlig i en sådan grad, at det ifølge nyhedsbureauet AP sår tvivl om Tyrkiets økonomiske stabilitet.

Berat Albayrak, der udover at være finansminister er præsident Recep Tayyip Erdogans svigersøn, forsikrede om, at den tyrkiske stat vil forsøge at nedbringe inflationen.

For at sikre tilliden til den tyrkiske stats budget vil Albayrak blandt andet skære i statens udgifter.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mens du sov: Tyrkiske aktier er nu mindre værd end Netflix

Rockwool i fokus efter opjustering

Ti danske aktier til udsalgspris

Robot-rigmand har familie ombord i jagt på ny gevinst

Tilliden til Tyrkiets lira er helt væk - nyt stort fald på 6,9 pct

Verden rundt: Goldman Sachs vil hjælpe Tesla af børsen

AP Pension køber Skandia og vokser 32 pct

Tesla-grundlægger samarbejder med Goldman Sachs om afnotering

Hummel-boss: Tyrkisk uro presser vores omsætning