Politik Af
Den britiske premierminister, Theresa May, og USA's præsident, Donald Trump, er enige om at indgå en ambitiøs handelsaftale, efter at Storbritannien forlader EU.

Det siger May på en pressekonference efter fredagens møde med Trump, hvor de blandt andet har drøftet det økonomiske samarbejde, efter at Storbritannien forlader EU.

- Hvad end I gør, er okay med os, siger Trump med henvisning til det kommende brexit.

- Lad os bare sikre os, at vi kan handle sammen, siger han og tilføjer, at han glæder sig, til at aftalen er på plads.

Det står i modsætning til de udtalelser, præsidenten var kommet med inden mødet med May. I et interview med tabloidavisen The Sun klagede Trump over de "meget uheldige" resultater af Mays forslag til, hvordan brexit skal foregå.

På et spørgsmål fra BBC afviser Trump dog på pressemødet, at han skal have kritiseret Mays bløde brexit-kurs.

The Sun citerer Trump for at sige, at May har "kuldsejlet" brexit, og han advarer om, at hun kan have ødelagt chancerne for en handelsaftale med USA.

- Hvis de laver en sådan aftale (om brexit, red.), vil vi handle med EU i stedet for at handle med Storbritannien, så det vil formentlig dræbe aftalen, sagde Trump til The Sun.

Men kritikken af May blev taget ud af sammenhæng, hævder Trump på deres fælles pressekonference fredag.

- Det hedder "fake news", siger præsidenten.

The Sun har imidlertid offentliggjort optagelser af interviewet. Optagelserne medtager sammenhængen og bekræfter, at Trump er korrekt citeret.

På pressemødet glattede May ud og holdt i stedet fokus på det "særlige forhold" mellem de to lande og på tiden efter, at briterne forlader EU.

- Vi er i dag blevet enige om, at når Storbritannien forlader EU, vil vi forfølge en ambitiøs frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien, sagde hun.

Under fredagens møde talte de to ledere også om et styrket økonomisk og sikkerhedsmæssigt samarbejde mellem USA og Storbritannien.

/ritzau/Reuters


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Søn af Tiger-stifter vil ud af forældrenes skygge

Anders Holch skyder penge i 29-årig tysk iværksætter

Raketeventyr i Hvidovre rejser kvart mia

Irans præsident truer Trump: Leg ikke med løvens hale

"Så ved man, at man er nødt til at lukke og slukke"

Løkke bakker op om færøsk selvstændighed under OL

Boligejere går glip af gylden mulighed i sommervarmen

Hvorfor er unge milliardærer så kedelige?

Jyske Bank: Regnskaberne vælter ind i næste uge og det er godt nyt for investorerne