Løkke: Trumps nye forsvarskrav er ren retorik
Foto: Tatyana Zenkovich/Reuters/RItzau Scanpix
Politik Af
Krav fra den amerikanske præsident, Donald Trump, om at medlemslandene skal bruge fire procent af deres bruttonationalprodukt på forsvar, skal ses som en besked til den amerikanske befolkning.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han torsdag ankommer til afslutningen på Nato-topmødet i Bruxelles. Han tager ikke det amerikanske krav alvorligt og betragter det som ren retorik.

  - Trump har jo også det synspunkt, at amerikanerne skal betale mindre. Amerikanerne bruger jo 3,5 procent, så man kan jo ikke både sige fire procent og betale mindre, end hvad man gør i dag, siger han.

Donald Trump har på topmødets første dag været flittig til at bruge det sociale medie Twitter til at presse medlemslandene til at øge deres forsvarsbudget.

Det er ikke fair, at amerikanerne betaler for det europæiske forsvar, mener Det Hvide Hus.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der ikke en tvivl om den amerikanske linje.

- Der er ingen tvivl om, at det amerikanske synspunkt er, at alle burde levere på denne Wales-målsætning med det samme, men det kommer ikke til at ske, siger statsministeren.

- Det afgørende er, at vi er på rette vej, at vi har knækket kurven, og at alle betaler mere, siger han.

Dog har Trump ikke været lige så udfarende under mødet med Nato-landene, som han ellers har været på Twitter, lyder det.

- Vi havde en udmærket middagsdrøftelse i går med en god og rolig atmosfære. Så har jeg godt set de her tweets, men det betragter jeg mere som noget til det hjemlige publikum, siger Lars Løkke.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kærestepar bag innovativ skjortesucces: Vores startup kommer før vores forhold

Bankaktierne vandt i USA efter endnu en dag præget af handelskrig

Salget af sommerhuse halter efter sidste år - er du klar til at købe et?

Amerikanske aktier ryster Trumps trusler af sig

Myndighederne var advaret på forhånd om uforståelige taxapriser

EU har mange spørgsmål til Theresa Mays nye brexitplan

Trump sendte europæiske aktier i bakgear

Lundbeck og Coloplast holdt C25 fri af Trump-trussel - aktier i plus

Santa Fe nu dårligste aktie på børsen i år af samtlige aktier