Merkel: Tyskland er ikke kontrolleret af Rusland
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Politik Af
Tyskland er ikke kontrolleret af Rusland.

Sådan lyder det onsdag fra den tyske forbundskansler, Angela Merkel, da hun ankommer til Nato-topmødet i Bruxelles.

- Jeg har selv oplevet en del af Tyskland, som var kontrolleret af Sovjetunionen.
  - Og jeg er meget glad for, at vi i dag er forenede i frihed som Forbundsrepublikken Tyskland, og at vi derfor kan sige, at vi kan lave vores egen selvstændige politik og træffe egne beslutninger, siger Angela Merkel.

Budskabet kommer, kort efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har kritiseret Tyskland for at være under russisk kontrol.

Tyskerne er alt for afhængige af russisk olie og gas, mener præsidenten.

- De får så meget af deres olie og gas fra Rusland. Jeg synes, at det er noget, som Nato må se på. Jeg synes, det er meget upassende, har Trump sagt på et formøde med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Men Merkel afviser blankt denne kritik, mens hun husker tilbage på sin tid i et Østtyskland, som var kontrolleret af Sovejtunionen.

  Desuden er Tyskland en god allierede til USA og en vigtig spiller i Nato, lyder det fra forbundskansleren.

- Tyskland bidrager også med rigtig meget til Nato. Vi er den andenstørste til at stille styrker til rådighed. Vi stiller størstedelen af vores militære færdigheder i Natos tjeneste, siger hun.

- I dag er vi stærkt engageret i Afghanistan. Og derfor beskytter vi også de amerikanske interesser, fordi indsatsen i Afghanistan er det eneste eksempel på, at artikel 5 er blevet brugt. Og Tyskland gør det gerne, siger Merkel.

Den tyske forbundskansler henviser til Atlantpagten artikel 5.

Artiklen fungerer som en sikkerhedsgaranti for Nato-landene. Et angreb mod ét Nato-land er et angreb på dem alle, fremgår det af pagten.

Den eneste gang den er anvendt, er efter angrebene på New York og Washington 11. september 2001.

Det har medført, at Nato-landene på amerikansk opfordring er rykket ind i Afghanistan.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk startup 'spinner' guld - lander millionkontrakt med verdens største fitnessdistributør

Ny løve i hulen gør klar til at lægge hvis'erne til side: "Det svære bliver at have så lidt tid til at samle tankerne"

USA: Trumps advarsel om told giver små kursfald

Amerikansk investeringsselskab øger shortposition i Pandora

Topdanmark skuffer en smule med halvårsregnskabet - aktien falder med 3 pct.

Britiske supermarkeder satser på veganere

Nybagte studiner lancerer byg-selv-bh: "Det er et rigtigt godt produkt for genkøb, merkøb og mersalg"

Anmeldelse: Smørrebrød syd for Køge er værd at stoppe for

Rusland er parat til at drøfte et nyt topmøde med USA