Statsministeren om sin nye konkurrent: Det er crazy
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tager det meget afslappet, at der er kommet en ny konkurrent til kampen om statsministerposten.
Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Politik Af
Duellen om at blive statsminister i Danmark i den kommende valgperiode har længe stået mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

Men den blev med ét slag forvandlet til et trekantdrama, da Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, tirsdag annoncerede, at han også er statsministerkandidat.

 Det er heller ikke gået statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) næse forbi.

Efter at have deltaget i Europaudvalgets møde torsdag eftermiddag kommenterede Løkke, at han har fået en ny konkurrent.

Og han gjorde det ved at stjæle den sætning, som Uffe selv brugte, da han skulle gøre status over Alternativets flotte valg i 2015.

"Det første jeg tænkte, da jeg hørte det, var: Det er crazy! Men jeg kan da godt forstå, at han gerne vil have det bedste job i Danmark. Det er jo et enormt privilegium at være statsminister," sagde Lars Løkke Rasmussen med et glimt i øjet.

Han havde ikke lyst til at forholde sig til, hvordan Danmark kommer til at se ud, hvis Elbæk bliver regeringsleder, men opsummerede situationen således:

"Nu har oppositionen to statsministerkandidater. Den ene vil samle Danmark, men kan ikke samle oppositionen, og den anden ved jeg ikke, hvad vil. Jeg vil nøjes med at koncentrere mig om mit arbejde," sagde Løkke, inden han hastede videre til andre gøremål.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Thomas Borgen: Derfor har vi ansat ny compliance-chef fra Deutsche Bank

NGO efter hvidvaskskandale: Nej tak til Danske Banks "almisser"

Mærsk Tankers på vej med skibe til nyt kinesisk tank-rederi

Svensk biotekfirma brager op efter opjustering

Vestager: Rekordstor milliardbøde til Google er ikke politisk motiveret

USA: Morgan Stanley belønnes for regnskab i roligt marked

Bestillingstrick straffes: Taxaer opgiver at køre ud til hoteller

Analytiker: Danske Bank-aktiens store kursfald kan skyldes usikkert aktietilbagekøb

Postnords omsætning stiger 5 pct: Taber 650 mio på driften