Trump er klar med milliardtold på kinesiske varer
Donald Trump ventes fredag at offentliggøre liste med 800 varegrupper fra Kina som USA fremover vil pålægge told. Foto viser et kinesisk containerskib i havnen i Oakland i Californien.
Foto: Beck Diefenbach/arkiv/Reuters
Politik Af
Debatten om en mulig handelskrig mellem USA og Kina er blusset op igen.

USA's præsident, Donald Trump, har torsdag således godkendt en plan om at pålægge told på varer fra Kina for milliarder af dollar.

Det siger en unavngiven kilde i den amerikanske regering til nyhedsbureauet Reuters.

Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin, forsøgte på et møde i Det Hvide Hus torsdag forgæves at overtale Trump til at droppe toldplanerne, oplyser kilden.

Kina har tidligere gjort det klart, at det vil svare igen, hvis Trump gør alvor af truslen om at gøre det dyrere at importere varer fra Kina til USA.

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, gentog torsdag advarslen på et pressemøde med sin amerikanske kollega, Mike Pompeo.

To muligheder

Wang sagde ifølge CBS News, at landene har to muligheder. Den ene er samarbejde, som gavner begge lande, mens det andet scenarie, gensidig told, er til begges ulempe.

"Kina foretrækker den første, og med den beslutning håber vi, at USA vil foretage et klogt valg, og Kina er på sin side forberedt på alle fronter," sagde Wang.

Ifølge Reuters ventes Trump fredag at offentliggøre en revideret toldliste omfattende 800 varegrupper fra Kina. En tidligere og foreløbig liste omfattede 1300 varekategorier.

En kilde oplyser til AP, at der vil blive lagt told på varer for mindst 35-40 mia. dollar.

Donald Trump har i forvejen lagt sig ud med tætte allierede af USA som Canada, Mexico og EU, da han med virkning fra den 1. juni indførte told på stål og aluminium.

"Enormt underskud i forhold til Kina"




Præsidentens toldbeslutning kommer i kølvandet af hans topmøde med Nordkoreas Kim Jong-un tirsdag i Singapore.

På et efterfølgende pressemøde sagde Trump, at "USA har et enormt underskud i handlen med Kina, og vi er nødt til at gøre noget ved det".

I 2017 var det amerikanske handelsunderskud med Kina på 336 milliarder dollar.

Finansfolket på Wall Street ser med bekymring på optrapningen af handelskonflikten, fordi den frygtes at kunne tage dampen ud af den økonomiske fremgang, som USA oplever under Trump.

"Ender det med et slag om toldsatser, vil resultatet være stigende priser og det kan øge forbrugernes gældsætning. Alt sammen klassiske ingredienser for en økonomisk opbremsning," siger Gary Cohn, der tidligere var Donald Trumps økonomiske toprådgiver, ifølge AP.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Skype-stifter: Danske pensionskæmper sidder for hårdt på sparegrisen

Aktier: Wall Street frygter igen Trumps toldmure og en ny dom

Vil du blive i London efter brexit? Ok, men det koster 550 kr

Helle Ib: Konservative mistede deres støttekorset

Medie: Dansk Folkeparti giver salg af TV2 dødsstødet

"Jeg havde ingen planer om at blive iværksætter, men jeg kan to ting. Jeg kan skrive og lave mad"

Analyse: Mette Maix' mesterlige mirakelkur

Sol, varme og masser af øl: Royal Unibrew opjusterer efter tørstige danskere i maj

Telenor brænder 5 milliarder af på aktietilbagekøb