Politik Af
Det kinesiske statsbesøg i 2012 - som antændte Tibetsagen - var langt fra første gang, dansk politi har skærmet kinesiske statsmænd mod demonstranter.

Det skriver Berlingske og DR.

Mindst to gange tidligere har dansk politi taget særlige hensyn til kinesiske besøgende på bekostning af demonstranters grundlovssikrede ret til at forsamles og ytre sig.

Flere pensionerede og aktive politifolk siger til Berlingske, at det i årtier har været praksis hos ordensmagten at skærme kinesiske delegationer mod demonstranter.

Da den kinesiske premierminister Zhu Rongji ti år tidligere besøgte København i 2002, havde politiet også til opgave at forhindre demonstranter i at blive set.

Sådan lyder det nu fra den daværende motorcykelleder i Københavns Politi, Ole Kahr, der havde det overordnede ansvar for at sikre eskorterne rundt i byen.

- Det var ikke exceptionelt i 2012. Det er en praksis, som har eksisteret lige siden jeg kan huske, når vi har kørt med kinesiske premierministre, eller hvem det ellers var. De måtte ikke visuelt se demonstranter, bannere og flag, siger Ole Kahr til P1 Orientering.

Under FN's Sociale Topmøde i 1995 siger kilderne ifølge Berlingske, at de sørgede for at flytte demonstranter, så de ikke kunne ses af de kinesiske delegationer.

Ifølge avisen var den pensionerede politikommissær Torben Juel Eriksen i 1995 ansvarlig for sikkerheden på Hotel Sheraton - i dag Hotel Scandic - ved søerne nær Vesterport.

Her besluttede han efter møder med kinesiske embedsmænd samt en kontaktperson fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) at flytte demonstranterne, så de ikke kunne ses fra hotellet, hvor den kinesiske delegation med premierminister Li Peng boede.

- PET-agenten lagde vægt på, at arrangementet skulle forløbe på en sådan måde, at den kinesiske delegation ikke blev ydmyget, siger Torben Juel Eriksen.

De nye oplysninger tyder på, at der er "blevet løbet om hjørner med både Tibetkommissionen og Folketinget", siger professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard til Berlingske.

Regeringen genåbnede i sidste uge Tibetkommissionen.

Det skete, efter at det i radioprogrammet P1 Orientering var kommet frem, at Udenrigsministeriet og Statsministeriet ikke havde udleveret potentielt centrale dokumenter om Tibetsagen.

I forbindelse med genåbningen af kommissionen kom det ligeledes frem, at Rigspolitiet pludselig havde fundet et hidtil ukendt arkiv med e-mail, de ellers havde slettet.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Vestas-aktien brager frem efter nyt regnskab - William Demant straffes hårdt

Vestas præciserer forventningerne og køber aktier tilbage for 1,5 milliarder

Tyrkiet slår igen mod Trump: Milliard-tariffer på amerikanerbiler og alkohol

Analytiker: Vestas' regnskab godkendt - men prispres lurer

Norden efter nedjustering: "Et af de mest udfordrende markeder i et årti"

Vestas-investor: Lettelsens suk - overvejer at købe op efter dagens regnskab

William Demant overgår forventninger i spritnyt halvårsregnskab

NKT-boss er irriteret over kursfald: Vi regner bestemt med bedre indtjening og flere ordrer

Lokalbanker i angreb på storbankers kunder: Det er et meget stort marked, der er åbnet