Paraguay følger USA med Jerusalem-ambassade
Paraguays præsident Haracio Cartes
Foto: Ronen Zvulun Ritzau Scanpix
Politik Af
Paraguay åbner ambassade i Jerusalem som det andet land efter USA, skriver Reuters. Guatemala åbnede en ambassade i Jerusalem to dage efter USA. Amerikanernes omstridte ambassade i Jerusalem blev åbnet sidste mandag.

De tre landes ambassader har hidtil ligget i Tel Aviv.

Paraguays præsident, Horacio Cartes, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, deltog i indvielsesceremonien.

Det var på forhånd kendt, at Guatemala og Paraguay ville følge USA og åbne deres ambassader i Jerusalem, som både israelere og palæstinensere kalder deres hovedstad.

Palæstinenserne anser den østlige, arabiske del af Jerusalem for at være deres hovedstad.

Under uroligheder i Gazastriben er 114 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater, siden protester mod blandt andet ambassadeflytningerne begyndte den 30. marts.

Urolighederne kulminerede mandag i sidste uge, hvor over 60 palæstinensere blev dræbt og omkring 2700 blev såret. Det var den blodigste dag i den israelsk-palæstinensiske konflikt siden krigen i Gaza i 2014.

Israel er blevet kritiseret for overdreven magtanvendelse og unødvendigt skyderi mod demonstranter i FN's Sikkerhedsråd.

USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, har derimod rost Israel for at have udvist tilbageholdenhed over for den palæstinensiske gruppe Hamas, som "i årevis har opildnet til vold - længe før USA besluttede at flytte dets ambassade til Jerusalem".

Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, trak tirsdag sin øverste repræsentant i Washington hjem i protest mod amerikanernes ambassadeflytning i Israel.

/ritzau/Reuters



Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Mini MBA: Klassens frække dreng er blevet mainstream

Sponsoreret af
Aros Business Academy

Forsiden lige nu


"Hvis de bare vil "run it for cash" så kommer de ikke ombord i ejerkredsen"

"Hvis de bare vil "run it for cash" så kommer de ikke ombord i ejerkredsen"

Investeringsstrateg: Trenden er at det bliver værre og værre på aktiemarkedet

S og DF vil bremse topchefers aktieoptioner: "Jeg bliver simpelthen så provokeret"

Audis topchef er anholdt i sag om snyd med miljøtest

Analyse: Merkels regering truet af immigrationskrise

Teva topper listen: Mest handlede udenlandske aktie blandt danskerne

Vestas-formand bliver ny formand for TDC

Nasdaq-direktør: Derfor er det vigtigt for en topchef at være i C25