Erhvervsminister er klar til at lukke firmaer bag kviklån
Brian Miklkelsen. Foto: Per Kirkeby
Politik Af
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) vil holde udbydere af kviklån i et strammere greb.

Ministeren vil onsdag præsentere et udspil over for kviklånsudbydere, skriver Politiken.

Fremover skal låne- og kreditudbyderne bag kviklån have en tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne udbyde lån eller kreditter - som alle andre udbydere af lån i dag skal.

"Finanstilsynet har stor erfaring med at føre tilsyn og bedre mulighed for at sanktionere. Hvis udbyderne ikke lever op til kravene, kan de tage forretningen fra dem," siger Brian Mikkelsen til Politiken.

Kviklånene blomstrer trods Folketingets forsøg på at bremse dem.

For halvandet år siden blev der indført en betænkningstid på 48 timer, inden kunder kunne få udbetalt et kviklån. Men branchen har blot opfundet nye låntyper, som kan smutte uden om betænkningstiden.

Loven har ikke virket, erkender erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

"Udbyderne har simpelthen ikke overholdt intentionen i den lovgivning, der var. Det er vi nødt til at stramme op på," siger ministeren.

På trods af betænkningstiden er der fortsat kortfristede lån for mellem 600 og 800 millioner kroner i omløb i 2017, skønner Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kviklånsfirmaernes brancheorganisation, Digitale Låneudbydere, mener, at 48-timers-reglen har virket.

"Som branche udbyder Digitale Långivere jo de produkter, som kunderne vil have, og i dag er det kortfristede kreditter, kunderne efterspørger," siger Christina Trauboth, der er talsperson for Digitale Långivere samt partner og direktør i GoKredit Aps, til Politiken.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmab: Darzalex-salget går frem med 12 pct i USA i maj

Nordea er klar med Apple Pay til virksomhedskunderne

Arving gør klar til at overtage roret i mæglergigant

Italiensk restaurant er atter verdens bedste

Nordea: Investorerne skal kunne tåle en del - handelskrig kan påvirke selskaberne

Det skriver medierne: A.P. Møller Holding klar til at skyde mia i varmt vand

Mens du sov: Trumps handelsrådgiver - "Kina har mere at tabe på handelskrig end USA"

Forsvarsforlig bombe under dansk nichefirma

Mens du sov: Investorerne holder vejret efter stor amerikansk aktienedtur