Trump hjælper Danmark: Merkel, sig nej til Putins North Stream 2 - ellers får EU handelskrig med USA
Politik Af ,
Præsident Donald Trump kommer uventet og dramatisk den danske regering til undsætning i den diplomatiske klemme om dansk accept af Nord Stream 2, en gasledning fra Rusland til Tyskland gennem bl.a. dansk farvand i Østersøen.

Danmark har i lang tid tøvet med et svar til russerne, der allerede har fået tilladelse til konstruktion fra bl.a. Finland. Den danske regering ønsker, at EU skal have ansvaret for om tilladelsen skal gives eller afvises. Sagen har bragt Danmark i en ualmindelig prekær situation overfor Rusland, idet forholdet mellem Rusland og EU ikke har været dårligere siden den kolde krig.

Den amerikanske præsident opstiller ganske enkelt som et krav til forbundskansler Angela Merkel, at hun skal stoppe konstruktionen af den russiske gasforbindelse, der bl.a, skal forsyne store dele af tysk industri. I modsat fald vil  Donald Trump om kun to uger iværksætte en handelskrig med EU.

Oplysningerne fremgår af den amerikanske avis, Wall Street Journal, der har dem bekræfter fra både tyske, europæiske og amerikanske diplomater. Avisen skriver, at Trump talte direkte med Merkel om emnet i april. 

Det passer med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et besøg hos den tyske kansler i sidste måned uventet og for første gang mødte tysk forståelse for, at Ukraine kommer  i klemme, hvis den eksisterende Nord Stream 1 gasrørledning suppleres med endnu en gasledning.

Nord Stream 2 kan nemlig overflødiggøre transmission af russisk gas gennem Ukraine, hvilket vil resultere i tab af milliardindtægter på transittariffer.

"Donald Trump vil lave en handel. Der kan laves en aftale, hvis nogen - i Tyskland - står frem og siger "hjælp os med at beskytte vores bilindustri en smule, fordi vi er gode til det, og vil vi hjælpe jer med Nord Stream 2," siger en amerikansk embedsmand til Wall Street Journal. Kilden var til stede ved mødet mellem Trump og Merkel i april.

En henvisning til USAs utilfredshed med, at amerikansk bileksport til EU pålægges en importtold på 10 pct., mens USA biltold kun er på 2 pct.

Samtidigt siger Samdra Oudkirt, en højt placeret amerikansk diplomat i Berlin, til journalister, at fordi Nord Stream 2 er et russisk projekt, så kan alle virksomheder, der deltager i det, blive ramt af russiske sanktioner.

På et møde med baltiske leder tidligere i år i washington, sagde Trump, at "Tyskland får en pipeline til Rusland, så Tyskland skal betale milliarder af dollar til Rusland for energi. Det er forkert."

Med mindre der sker indrømmelser vil EU-landene om to uger blive ramt af ny told på stål- og aluminiumseksport til USA på henholdsvis 25 og 10 pct. EU har sin  egen gengældelsesliste klar, og dermed kan de to store handelspartnere indlede en handelskrig. 

Men Donald Trump forsøger nu angiveligt at stoppe denne udvikling. USA egen interesse i spillet er håb om  eksport af flydende gas, som er ved at komme i gang, men hvor infrastrukturen til de specielle gasskibe endnu ikke er udbygget.

Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lokalbankdirektører vil have flere filialer

Aktier: Comeback til tyrkisk lira sendte markedet frem

Børsen mener: Fri os for fake news og alternative fakta

Byggefirmaer tredobler deres omsætning i Island på et år

Økologiske landmænd under pres: "Det ville jo være fantastisk, hvis staten bare betalte til tiden"

Tinder-stiftere sagsøger selskabet for milliardbeløb

Genmab-ansatte udnytter optioner og scorer stor gevinst

Analyse: Ridser i lakridskongens væksteventyr

Tyrkisk knibe sender dansk medikoselskab i favnen på russisk rigmand