Efter burkaforbud: Dansk Folkeparti retter fokus mod skolepigers tørklæde
Foto: Scanpix
Politik Af
Burkaforbud, maskeringsforbud, tildækningsforbud.

Kært barn har mange navne.

Det officielle udtryk er i dag tildækningsforbud, men mere populært kaldes lovforslaget, som skal forbyde de muslimske klædedragter burka og niqab i det offentlige rum, burkaforbuddet.

Torsdag er der førstebehandling af lovforslaget i Folketinget.

Et flertal er allerede sikret, men det er ikke sket uden splittelse internt hos regeringspartierne Venstre og Liberal Alliance. Samt hos Socialdemokratiet, som i sidste ende sikrede et flertal.

Det er "en glædens dag", siger udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen (DF). Det har taget DF næsten ti år at sikre sig et flertal, som forbyder burkaer. Men DF vil videre.

Nu gælder det om at forbyde religiøs hovedbeklædning - eksempelvis et tørklæde - for unge piger i folkeskolen og for folkeskolelærer, siger Martin Henriksen.

- Vi vil dybest set forbyde det for alle offentligt ansatte.

- Men vi mener, at der nu er en chance for at få skabt en forståelse for og dermed flertal for, at piger ikke skal presses ind i verden, hvor der er forestillinger om, hvornår man er ren og uren.

- Om hvornår man er værdig og uværdig som kvinde. Det er meget voldsomt, siger Martin Henriksen.

Men det kommer Venstre ikke til at støtte, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V).

- Udgangspunktet er, at folk skal have lov til at gå klædt, som de vil. Der skal være særlige grunde til at skride ind, som vi gør med tildækningsforbuddet.

- Der er forskel på en burka og et tørklæde, siger Preben Bang Henriksen.

Når det gælder et forbud mod burkaer, handler det blandt andet om at kunne se folk i øjnene og genkende dem.

- Det handler om ansigtstildækning, og det gør sig ikke gældende ved et tørklæde, siger Preben Bang Henriksen.

Martin Henriksen erkender, at der er forskel på burka og tørklæde.

- Burka og niqab er meget ekstremt. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og derfor bør det i hvert fald forbydes i vores skoler.

- Kvindesynet bag burka og niqab er dybest set det samme, som ligger bag tørklædet, siger Martin Henriksen.

Hos De Radikale kalder udlændinge- og integrationsordfører Sofie Carsten Nielsen DF's forslag for "grundlæggende udansk".

- Jeg ønsker et samfund, hvor enhver muslimsk pige tør klæde sig, som hun vil, siger Sofie Carsten Nielsen i en skriftlig kommentar.

/ritzau/


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Opec er nået til enighed: Opjusterer olieproduktionen med 1 mio tønder

Volvo V60 vil være komfortmester

Ørsted vinder auktion for havvindmøller i Taiwan

USA: Banker vil være i fokus i ventet grøn åbning

Olieprisen stiger efter OPEC-aftale - få Danske Banks analyse her

Har rejst 300 mio. kr. til ejendomskøb: Vi er kun lige begyndt

Dragende filmhistorie om Syriens forfærdelige krig

Analyse: Biler og fly i fokus i Trumps handelskrig

Flyproducent advarer: Uden EU-aftale forlader vi Storbritannien med 14.000 medarbejdere