Danmark overvejer nye skridt for at straffe Rusland: Ny lov kan gå direkte efter russiske rigmænd
"Jeg synes, at det er en overvejelse værd, helt sikkert, om Danmark også skal gå den vej," siger udenrigsminister Anders Samuelsen om mere direkte sanktioner mod russiske rigmænd.
Foto: Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politik Af
Danmark overvejer at tage nye skridt for at straffe Ruslands politik over for omverdenen.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) erklærer sig åben over for at se på, om en af vejene frem kan være en dansk lov, der går mere direkte efter russiske rigmænd.

Det kan ske ved at forbyde navngivne russiske rigmænd indrejse og indefryse deres værdier.

USA, Canada og de baltiske lande har blandt andet indført den slags tiltag. Det kaldes populært en Magnitskij-lov.

"Jeg synes, at det er en overvejelse værd, helt sikkert, om Danmark også skal gå den vej," siger Anders Samuelsen mandag efter EU's udenrigsministermøde i Luxembourg.

Magnitskij-loven er opkaldt efter den russiske advokat Sergej Magnitskij.

Han afslørede milliardsvindel i Rusland. Men han endte med selv at blive smidt i fængsel. Her døde han i 2009.

Meningen med loven er at ramme de rige russiske forretningsmænd, der støtter landets præsident, Vladimir Putin.

Folketinget skal i juni have en høring om Magnitskij-loven.

Derefter vil regeringen vurdere, om loven også bør indføres i Danmark, fortæller Anders Samuelsen.

Han siger efter mødet i Luxembourg, at EU-landene holder fast i de fælles sanktioner, de allerede har indført mod Rusland. Samtidig overvejer de nye.

EU indførte i juli 2014 økonomiske sanktioner mod Rusland. De rammer den russiske energi-, forsvars- og finanssektor.

Sanktionerne er en straf for den russiske annektering af Krim-halvøen og truslerne mod Ukraines suverænitet og integritet.

Samtidig har EU et sæt sanktioner, der retter sig mere direkte mod annekteringen af Krim-halvøen.

Danmark har længe frygtet, at EU-landene ikke kan blive ved med at holde sammen om sanktionerne.

Men den frygt synes forduftet efter den seneste tids mange konflikter med Rusland.

"Min klare fornemmelse er, at der ikke er nogen vaklen i geledderne. Der skal stadig være er hårdt pres på Rusland," konkluderer Samuelsen efter EU-mødet.

"Vi holder fast i sanktionerne og er åbne over for at se, om nye sanktioner kan komme på tale," siger han.

Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Taxa har banket startprisen ned til 3 kr. - med ét bestemt formål

Av: Ny bundrekord blandt selvstændige - historisk lav beskæftigelse

UBS: Danske Bank er den mest attraktive investering blandt nordiske banker

Nordea-boss om nyt aktiekøb i svensk kapitalforvalter: Vi vil se flere opkøb og partnerskaber

Handelskrigen har udløst kæmpe lussing til kinesiske aktier - amerikanske aktier er blevet strøget med hårene, men hvad nu?

Iværksætter vil have træning på arbejdspladser: "Du kan jo snildt skrive på din pc, mens du går på et løbebånd"

De ældre er jobmarkedets vindere: "Vi ansætter folk over 55 år, fordi det er det bedste"

Aktiestatus: Tæsk og stigninger til Pandora og storbankerne

Analytiker efter Pandoras prishug: "Nu får vi den reelle udvikling at se"