Politik Af
Ifølge det svenske medie Expressen holder Det Svenske Akademi krisemøde søndag.

Akademiets direktør og midlertidige sekretær, Anders Olsson, siger til mediet, at han er i gang med at forberede mødet. Men han vil ikke give flere detaljer.

"Jeg har ikke tid til at komme med nogen kommentarer. Men vi vender tilbage," siger han til avisen.

Det Svenske Akademi, der er Sveriges mest prestigefulde kulturinstitution og kendt for at have uddelt Nobelprisen i litteratur siden 1901, er i dyb krise.

Den udspringer af en sag, hvor tidligere medlem Katarina Frostensons mand, er blevet anklaget for seksuelle overgreb.

Han nægter alle anklager, men Det Svenske Akademi har alligevel valgt at skære alle bånd til manden og indstille en økonomisk støtte, som hans virksomhed har modtaget af akademiet.

En advokatundersøgelse har siden vist, at der er sket brud på tavshedspligten. Syv gange skal navnet på modtageren af Nobels litteraturpris være lækket på forhånd.

Advokatundersøgelsen konkluderer også, at akademiet har brudt egne regler ved at tildele Katarina Frostensons mand støtte.

Fredag i sidste uge blev der stemt om at smide Katarina Frostenson ud af akademiet.

Der var ikke enighed i akademiet, og det endte med, at tre af akademiets medlemmer trådte ud i protest.

Efterfølgende kom det til åbent internt splid.

Særligt forfatter og litteraturhistoriker Horace Engdahl har vakt opsigt - blandt andet ved at kalde Sara Danius for den værste leder af Det Svenske Akademi i mere end 100 år.

Efter et timelangt møde torsdag erklærede Danius så, at hun trådte ud af akademiet, selv om hun egentlig gerne ville blive. Hvad der præcis skete på mødet, er dog uklart.

Det har efterladt akademiet med manglende medlemmer og i dyb splittelse.

/ritzau/


Vil du prøve at få nyheder på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ingen afløser til Moberg - må blive i Postnord

Aktier: Rentefrygt gav fald over hele linjen

Apple klar til at betale irsk skatteregning på 13 mia euro

Tiltalt advokat i Schlüter-sag: "Vi er så pressede"

Aktier: Grønt Novo-træk kunne ikke sikre samlet C25-plus

Amerikanske aktier rasler ned: Tech-aktier hårdt ramt

Minister efter priseksplosion på boliger i København: "Vi følger det tæt"

Trump: Jeg vil hellere tale direkte med Frankrig om handel

Analytiker: Unibrew bliver ved med at levere - bekymring for Vestas-investorer